Dette virker umiddelbart som en typisk stalker-film, for den har alle de klassiske stalker-elementer. Det specielle er bare, at offeret for stalking også er et offer for hustruvold, så man som seer bliver nødt til at vurdere, hvilken mand i hendes liv hun er bedst foruden. Det er ret klogt at lege med folks moral på den måde ved at give et mere nuanceret indblik i stalking-fænomenet.
For selvom det er ulovligt, så er Naotos adfærd harmløs sammenlignet med det, som Chihiro bliver udsat for af sin mand, så selvom Naoto er kriminel, bliver han også skildret som en helt, selvom man nødvendigvis ikke skal opfatte ham som en sådan. For han har jo tydeligvis problemer, hvilket dog skyldes en tilværelse, som man heldigvis også bliver sat ind i, så man lærer at forstå ham.
Der er til tider tale om en ret brutal film, for volden er virkelig troværdig, og det samme er skuespillet. Generelt er det overraskende, at en kvinde har stået bag en så dyster film, hvor offeret er en kvinde, der forbliver et offer. Mari Asato har ikke følt behov for at gøre Chihiro stærk eller selvstændig. I stedet viser hun på realistisk vis, hvordan man fanges i et voldeligt ægteskab og tilmed bliver gjort til et mål for en stalker.
Det unikke består bare i, at man følger stalkeren og ser tingene ud fra hans perspektiv. Desværre inkluderer dette også fantasier, som filmen godt kunne have været foruden, for de skaber en anden historie og dermed virkelighed, så billedet af Naoto bliver forandret, fordi det har været manipuleret. Desværre har man heller ikke gjort noget ud af at gengive tidsforskellen på hele 11 år, fordi folk ser identiske ud med præcis samme frisurer, hvilket er en af de ting, jeg ikke kan lide ved japanske film, fordi man nærmest aldrig gør brug af make-up til at gøre folk ældre eller yngre, hvilket gør det svært at se, om scener udspiller sig i fortiden eller nutiden.
