Denne serie er nærmest en japansk udgave af Bones, hvor man følger en kvindelig patolog og hendes kolleger under deres arbejde med at opklare mystiske dødsfald. Selvom disse kan være naturlige, så er flere af dødsfaldene nemlig knyttet til forbrydelser, som de medvirkende sjovt nok bliver involveret i.
I hvert afsnit handler det om at finde dødsårsagen for et eller flere lig, hvilket derfor er det, som skaber handlingen. Denne er derimod båret af personerne, for dette er en af de sjældne japanske serier, der formår at gøre de medvirkende troværdige ved at portrættere dem som rigtige mennesker med arbejde og et privatliv. På den måde kommer man ind på livet af karaktererne, fordi man lærer dem at kende, men der gås aldrig rigtig i dybden med dette, så det er i sidste ende arbejdspladsen, der overskygger alt andet.
Og på denne obducerer man altså lig, hvilket da også er specielt, fordi man i Japan kun udfører obduktioner ved unaturlige dødsfald, hvor der er tvivl om dødsårsagen, så det er meget lærerigt at se, hvordan denne bliver fundet. Serien sætter derfor også fokus på vigtigheden ved at foretage obduktioner, fordi at man i Japan per tradition kremerer lig, så de dermed går tabt. Dette har den konsekvens, at dødsfald aldrig kan undersøges nærmere, og eventuelle forbrydelser forbliver dermed uopdagede.
Derfor er der også pres på at få opklaret disse i denne serie, hvor der er nogle ret unikke dødsfald, og for at skabe drama bliver de medvirkende også viklet ind i sagen om en seriemorder. Mikoto virker dog lidt for perfekt og fejlfri, for de andre karakterer har nogle komplekser, der gør dem mere realistiske, mens hun forbliver et glansbillede trods hendes tragiske fortid. Denne burde man virkelig have udforsket for at bore ind i sindet på hende.
Selvom det er en serie, der beskæftiger sig med blod og drab, så bliver det aldrig makabert eller uhyggeligt, og til tider er der sågar indskrevet komiske indslag. Det bliver kort sagt et typisk japansk hyggedrama, hvor man godt tør være dyster men alligevel ikke tør fordybe sig i de psykologiske lag, der kendetegner mennesker. Og det er en skam, for man har mulighederne for det flere gange, hvor det i stedet bliver til overdramatiserede scener, der mest af alt bare skal højne spændingen, uden at det bliver en thriller.
