The Forest

Information

Billeder

Land: USA

Instruktør: Jason Zada

År: 2016

Genre: Gys

Spilletid: 93 minutter







Handling

Da amerikaneren Sara finder ud af, at hendes tvillingesøster er forsvundet i Japan, tager hun straks dertil for at lede efter hende. Hun finder således ud af, at hendes søster ikke er set, siden hun tog en tur til den berygtede selvmordsskov Aokigahara, som Sara ligeledes vælger at besøge.

Min mening

The Forest er en rent ud sagt en plat film, hvor man fra et vestligt perspektiv forsøger at efterabe den uhygge, der er karakteristisk for japanske gyserfilm, hvilket foregår på en klichefyldt måde med de sædvanlige jump-scares, så filmen virker mere komisk end uhyggelig. Der er kort sagt alt for mange stereotype elementer, der tydeligvis er blevet genbrugt fra japanske film (15 år tidligere), og ved at sætte dem ind i en amerikansk fortælling, så forsvinder den atmosfære, der gør japanske gyserfilm så dybe og skræmmende.

Aokigahara er en virkelig skov, hvor folk ganske vist kommer for at begå selvmord, så det var da oplagt at lave en film om stedet, men at gøre det til en spøgelseshistorie fungerer ikke rigtig. Desuden giver filmen indtryk af, at man finder lig hængende i træerne ved at begive sig ind i den, hvilket er ret usandsynligt, da der er tale om et gigantisk område, hvor der jævnligt foregår eftersøgninger. Filmen styrker således myten om Aokigahara ved at bygge videre på denne på temmelig overdrevet vis.

Gyserfilm tænker oftest kun på at skræmme og ikke på at forklare, og derfor bliver mange vestlige gysere et spil med ens nerver og ikke ens følelser. Det mest interessante ved filmen er at se den samme skuespiller spille begge søstrene, og det var vist også den mulighed, der fik Natalie Dormer til at takke ja til rollen - altså ikke historien eller manuskriptet, hvilket siger nok i sig selv, for begge dele er temmelig ringe.

Vurdering


Favoritkarakter:
Michi


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

4/10
Total Page Visits: 850 - Today Page Visits: 1