I 1979 fik designeren Tomoyuki Ono den idé at fremstille firkantede vandmeloner, så de var nemmere at have med at gøre i forbindelse med fragt, opbevaring og udskæring. Dette førte til, at en plantage i byen Zentsuji på Shikoku købte rettighederne og begyndte at dyrke vandmeloner i særlige kasser, hvor skallen tilpasser sig disse, når melonerne vokser. Desværre sætter kassen også en grænse for vandmelonens vækst, og man er derfor nødt til at befri den, inden den når sin naturlige størrelse - altså før den er moden. Derfor er firkantede vandmeloner ikke egnet som føde, men de er dog endt med at blive populære dekorationer i Japan såvel som andre dele af verden.
I Japan er det dog kun plantagen i Zentsuji, der har patent på at dyrke firkantede vandmeloner, som derfor er ret sjældne, da der årligt kun høstes et par hundrede eksemplarer, og grundet det krævende arbejde i forbindelse med produktionen af en firkantet vandmelon, så er disse temmelig dyre, eftersom en enkelt vandmelon kan koste mellem 500 og 1000 kroner i Japan, når de sælges i løbet af sommeren, og hvis de fragtes til udlandet kan prisen være meget højere.
Idet en firkantet vandmelon ikke kan spises og desuden er dømt til at gå i forrådnelse, så er det primært et statussymbol blandt velhavende at eje en eller flere meloner, som man kan vælge at opbevare eller udstille på forskellig vis. På grund af formen så er det dog mest almindeligt at forsyne firkantede vandmeloner med bånd og sløjfer, så de ligner gaver, for at give firkantede vandmeloner i gave er også blevet udbredt, netop fordi modtageren er bekendt med deres værdi. De fleste vandmeloner købes dog af frugthandlere, der enten bruger dem som blikfang eller sælger dem videre med en vis fortjeneste. Nye former er desuden kommet til, så der blandt andet nu også findes hjerteformede og trekantede vandmeloner.