Kyosoku

Kyosoku er et fritstående armlæn, der før i tiden var et populært møbel i Japan, hvor man traditionelt set sad på gulvet, hvor der altså ikke var noget at støtte sig til. Dette kunne godt blive for meget for kroppen, så for at aflaste denne, stod der som regel et flybart armlæn, som man kunne benytte sig af. Dette var dog oftest kun tilgængeligt for husets herre, så han kunne "slappe af", mens det var forventet, at alt fra lakajer og familiemedlemmer til gæster forblev siddende i oprejst stilling. Afslapningen foregik derfor også med brug af et enkelt armlæn, så man trods alt kunne bevare en vis form for autoritet.

Kyosoku var udbredt i alle lag  også blandt de højere kredse, hvor de typisk blev anvendt af daimyoer, shoguner og royale, men også blandt øverstbefalende på slagmarken. Der var derfor også tale om et møbel i svingende kvalitet og således også design, men en kyosoku var som regel udformet af træ med eller uden en påsyet pude på toppen. Efterhånden som japanerne begyndte at sidde på stole, ophørte behovet for og dermed også brugen af kyosoku dog, men disse eksisterer og sælges ikke desto mindre stadig, idet mange japanere fortsat sidder på gulvet, selvom det nu om dage er blevet acceptabelt og således også udbredt at slappe af på mere sløset vis.

Total Page Visits: 94 - Today Page Visits: 1