Tarai-bune er en traditionel japansk fiskerbåd, der er kendtegnet ved at være et rundt kar, hvilket man kan navigere rundt i vandet med en påsat åre, der således samtidig fungerer som ror. Det er dette unikke design, der var udgangspunktet for opfindelsen af tarai-bune, der faktisk er inspireret af gamle japanske badekar, der oprindeligt var runde. Disse omdannede man i stedet til både, da den runde form gjorde det nemmere at sejle rundt blandt klipper og rev langs kysten. Tarai-bune stammer nemlig fra øen Sado, hvor man længe har fisket efter skaldyr og høstet tang i det lave vand, og Sado er derfor også et af de eneste steder i Japan, hvor man endnu benytter sig af tarai-bune - både inden for fiskeri, men også som sightseeingbåde, idet turister kan blive transporteret rundt i en tarai-bune, hvor det er muligt at lave siddepladser ved at placere planker i disse.
Det er dog meningen, at man skal stå op i en tarai-bune, og derfor stikker en stor del af denne op fra vandet, så man kan holde balancen ved at støtte sig til plankerne. Højden på disse er også medvirkende til, at en tarai-bune kan bære flere hundrede kilo, før den vil begynde at tage vand ind og dermed synke. Der findes også en type tarai-bune med et forhøjet hul i midten, hvorfra en fisker nemt kan forlade båden og kravle tilbage i den med sin fangst, hvis det er nødvendigt at begive sig ned i vandet efter denne, hvilket eksempelvis er tilfældet med perlefiskeri, hvor tarai-bune også anvendes. Det specielle ved tarai-bune er desuden, at det primært har været og endnu mest er kvinder, som benytter sig af disse.
En tarai-bune minder mest af alt om en stor balje, idet der i hver ende er hange af reb, hvor man kan placere sin åre, men disse gør det også muligt at binde flere tarai-bune fast til hinanden, så de eksempelvis ikke flyder væk, når de ligger i vandet og ikke er i brug.