Denpa Shonen er den overordnede programtitel på en japansk reality-serie, der blev sendt på Nippon TV fra 1992 til 2002. Serien tog udgangspunkt i almindelige mennesker eller knap så kendte kendisser, der typisk blev sendt ud på missioner i Japan eller udlandet, hvor de fik til opgave at følge instrukser eller løse bestemte opgaver, der nu og da kunne vise sig at være umulige. Folk kunne eksempelvis blive bedt om at rejse til et andet kontinent uden penge eller finde frem til en bestemt person uden nogen ledetråde. Formålet med programmet var derfor at underholde seerne ved at anbringe de medvirkende i overdrevne og uvirkelige situationer, og Denpa Shonen blev derfor kendt for at være et ekstremt og uforudsigeligt overlevelsesprogram, som millioner af japanere fulgt med i.
I 1998 valgte man så at ryste posen med en ny sæson kaldet Denpa Shonen teki Kensho Seikatsu, hvor en række unge japanere blev inviteret til casting på programmet, uden at de dog havde kendskab til, hvad dette skulle gå ud på, da dette jo var konceptet bag Denpa Shonen, hvor hverken deltagere eller tilrettelæggere på forhånd vidste, hvordan serien ville udforme sig. Denne gang var dog anderledes, idet man valgte at foretage et socialt eksperiment, som allerede tog sin begyndelse under castingen, da denne viste sig at være udvælgelsesprocessen, hvor en tilfældig person blev udpeget til at deltage i programmet, hvilket foregik via en lodtrækning, hvor vinderen var den 22-årige Tomoaki Hamatsu, som ikke havde nogen anelse om, hvad han var gået med til.
Denne gang var der nemlig ikke tale om et rejseprogram. For umiddelbart efter lodtrækningen blev Tomoaki bragt ud i en bil, hvor han fik bind for øjnene og høretelefoner på ørerne, så han ikke kunne se eller høre, hvor han blev bragt hen, før han blev anbragt i en etværelses lejlighed med beskeden om, at han skulle smide tøjet, så han dermed stod nøgen foran kameraet uden at vide, hvad der foregik. Produceren forklarede dog, at det ikke ville blive vist på TV, og herefter fik Tomoaki så endelig at vide, hvad programmet gik ud på. I lejligheden var nemlig en hel masse magasiner, og Tomoaki skulle herfra forsøge at overleve ved at deltage i lotterier ved at sende postkort ind til de pågældende magasiner i håb om at vinde præmier, som han kunne klare sig med - præcis som han havde været heldig nok til at blive udvalgt til at deltage i programmet. Og lige så snart han havde vundet præmier til en samlet værdi på en million yen, ville han få lov til at gå.
Tomoaki havde ikke nået at underskrive nogen kontrakt, og han var fri til at gå, men han følte sig presset eller stimuleret til at deltage i overlevelseseksperimentet, fordi at han havde fået at vide, at han ikke ville blive vist på TV, så længe han var nøgen. Dette passede imidlertid ikke, for i de kommende uger kunne de japanske TV-seere følge med, når Tomoaki gik nøgen rundt i den fremmede lejlighed og deltog i det ene lotteri efter det andet, idet hans daglige aktiviteter blev dokumenteret med to opsatte kameraer. Det var dog nødvendigt at censurere Tomoakis kønsdele, og grundet hans karakteristiske hovedform, var han kendt som Nasubi, hvilket betyder aubergine, og derfor valgte man at benytte en aubergine til at dække for hans penis, hvilket er den tidlige forklaring på, at det nu om dage er udbredt at anvende emojier af auberginer som symbol for penisser.
Nasubi havde ikke noget TV, så han kunne ikke vide, at han blev landskendt under sit ophold i lejligheden, hvor både venner og familiemedlemmer kunne se ham gå rundt uden tøj på og udføre pinlige aktiviteter i kedsomhed. Hans forældre blev da også pinligt berørte, og de forsøgte derfor at få programmet fjernet, men dette lykkedes ikke, og de fik end ikke lov til at komme i kontakt med deres søn, der heller ikke måtte interagere med andre mennesker. Han var kort sagt isoleret og overladt til sig selv, men eftersom Tomoaki havde fået stillet en opgave, så valgte han også at løse den. I begyndelsen havde han dog ikke held med at vinde noget, men efter flere uger lykkedes det så endelig for Tomoaki at vinde en præmie, og de kommende måneder vandt han den ene ting efter den anden, hvilket både inkluderede mad og beklædning, men også unødvendige ting som hundemad, et telt, golfbolde, bildæk og sågar en levende hummer. Dette var dog lige meget for målet var trods alt at vinde nok præmier, indtil summen af disse nåede op på en million yen.
Ude i samfundet blev Tomoaki et fænomen, idet millioner af japanere hver søndag fulgte med i hans kamp for frihed, og historien om programmet spredte sig tilmed til udlandet, hvor man lagde vægt på, at Tomoaki blev holdt isoleret fra andre mennesker og endda ikke vidste, at hans dagligdag blev sendt på landsdækkende TV. Dette var et aspekt, man ikke rigtig bekymrede sig om i Japan, hvor man derimod fokuserede på underholdningen, og mange japanere troede endda, at programmet var opsat, fordi man aldrig tidligere havde set noget lignende. Tomoakis kamp var dog ægte, og selvom han virkede glad og optimistisk og endda fik foretaget et lægetjek, der bekræftede, at han var fysisk rask, så indikerede hans daglige noter, at han mentalt havde det svært ved at være alene uden noget at lave. Døren til lejligheden var imidlertid ikke låst, og han kunne derfor afbryde eksperimentet, som han ikke desto mindre valgte at udholde til den bitre ende, da han efter 333 dage omsider havde vundet nok præmier med en samlet værdi på en million yen.
På grund af succesen valgte TV-holdet dog at snyde Tomoaki og få ham til at gennemgå det samme eksperiment igen. For da han fik udleveret sit tøj og fik lov at forlade lejligheden, blev han i stedet bragt med til lufthavnen og sat på et fly til Sydkorea, hvor Tomoaki fik lov at tilbringe en dag i frihed, før han blev anbragt i en lejlighed, hvor scenariet gentog sig, da han atter engang blev bedt om at smide tøjet med beskeden om, at han denne gang skulle vinde penge nok til en flybillet tilbage til Japan. Tomoakis udfordringer var altså ikke forbi, men det lykkedes ham hurtigt at vinde nok penge, så kravet til flybillet blev opgraderet, indtil producerne ikke kunne trække den længere. Efter nogle ugers ophold i Sydkorea fik Tomoaki derfor lov at vende tilbage til Japan, hvor han endnu engang blev anbragt i en lejlighed, og han var således overbevist om, at eksperimentet ville starte forfra på ny.
Tomoaki valgte instinktivt at smide tøjet og afvente instrukser, indtil væggene omkring ham dog faldt sammen, hvorved det viste sig, at han i virkeligheden befandt sig i et studie med et publikum, og først da gik det op for den unge mand, at det japanske folk havde fulgt med i hans aktiviteter på TV i over et år, hvor Denpa Shonen teki Kensho Seikatsu var blevet sendt fra januar 1998 til april 1999. I denne periode var Tomoaki Hamatsu - bedre kendt som Nasubi - blevet en kendis, uden at han havde været klar over det, og han skulle derfor vænne sig til, at alle nu vidste, hvem han var - vel at mærke efter at han havde siddet isoleret fra andre mennesker og havde glemt, hvordan man interagerede med dem.
Tomoaki blev derfor psykisk påvirket af berømmelsen og opmærksomheden, som han dog lærte at leve med, selvom han blev mere asocial, end han tidligere havde været. Denpa Shonen teki Kensho Seikatsu er siden blevet betragtet som et af de mest kontroversielle TV-eksperimenter i historien - ikke blot fordi man holdt et andet menneske isoleret fra omverdenen, men også fordi at man filmede Tomoaki og bragte optagelserne på TV uden hans samtykke. Det specielle ved dette program var trods alt, at der ikke blev indgået aftaler, så der var heller ikke nogen, som kunne stilles til ansvar, eftersom der ikke var nogen kontrakt, som blev brudt. Det blev derfor nødvendigt at indføre retningslinjer under produktionen af TV-programmer, så folks rettigheder fremover blev respekteret og overholdt.