I begyndelsen af 1941 var Japan i gang med at invadere Kina, hvilket blev gjort ved at overtage de store byer fra nord. På vejen kom man imidlertid også forbi mindre landsbyer, som blev jævnet med jorden, hvilket først og fremmest var af strategiske grunde, idet man ville undgå, at kineserne havde steder at slå lejr eller opholde sig under mulige angreb på de områder, som var blevet besat af japanerne. Omkring disse skulle kort sagt ikke være menneskelig aktivitet, og derfor blev kinesiske landsbyer ødelagt, og deres indbyggere dræbt under en invasionspolitik kendt som Jinmetsu Sakusen, der gik ud på, at alt på ens vej skulle brændes til aske.
En af de landsbyer, der blev ofre for denne strategi var Panjiayu i Heibei-provinsen, hvor man den 25. januar 1941 invaderede byen og udførte en massakre, der kostede 1230 af de 1537 indbyggere livet. Cirka 300 mennesker havde altså held med at overleve, men præcis som invasionspolitikken foreskrev, så blev Panjiayu jævnet med jorden, idet byen blev sat i brand sammen med hundredvis af lig, der blev fundet forkullet som en beretning om de rædsler, der havde fundet sted. Panjiayu blev efter krigens afslutning genopført, mens man valgte at bevare enkelte bygninger som et minde om massakren, ligesom man i 1998 åbnede et museum til minde om ofrene.