Om morgenen den 20. februar 1992 fulgtes to 7-årige piger ved navn Ai Nakagawa og Yuri Umeno på vej i skole i byen Iizuka i Fukuoka-præfekturet. De dukkede imidlertid aldrig op, så efter forældrene var blevet kontaktet af skolen, blev de to børn efterlyst, men det varede ikke længe, før deres familier desværre fik den værst tænkelige besked. Kort efter midnat fandt en mand nemlig frem til ligene af de to piger i en vejkant cirka 20 kilometer fra Iizuka, og det skulle efterfølgende vise sig, at de begge var blevet seksuelt misbrugt og dræbt - givetvis et andet sted, hvorefter deres lig var blevet skilt af vejen fra et køretøj. Og fordi de to piger var blevet fundet så hurtigt, så lykkedes det for politiet at indsamle meget bevismateriale såsom fibre og fremmed DNA, der gjorde det muligt at skabe en eventuel morders DNA-profil.
En måned senere havde politiet så fået en mand i kikkerten i skikkelse af den 54-årige familiefar Michitoshi Kuma, fordi hans bil matchede den, som øjenvidner havde set nær stedet, hvor ligene blev fundet, og så boede han tilmed også i Iizuka, hvilket betød, at han i forvejen var blevet afhørt i sagen i dagene efter drabet på de to piger. Michitoshi fik derfor taget både fingeraftryk og DNA-prøver, men selvom hans DNA-profil lå tæt op ad den, som blev fundet på gerningsstedet, så var det ikke nok til, at politiet kunne foretage en anholdelse. Efterforskningen varede derfor ved i yderligere to år, hvor man eksempelvis beslaglagde Michitoshis bil, da han solgte den et halvt år efter drabene, hvor man fandt spor efter blod og urin, ligesom fibrene, som blev fundet på pigernes kroppe, matchede dem, som fandtes i bilen. Politiet forsøgte også at finde beviser ved at gennemrode Michitoshis affald, hvilket førte til, at han i 1993 angreb to betjente med en saks og derfor blev anholdt for overfald.
Michitoshi følte sig nemlig chikaneret af politiet, der da også havde udpeget ham som hovedmistænkt og derfor forsøgte at komme i besiddelse af beviser, der kunne være med til at fælde ham. Først i 1994 valgte man dog at anholde og sigte Michitoshi Kuma for dobbeltdrabet på de to 7-årige piger, da teknologien havde gjort det muligt at bevise, at blodsporene i bilen stammede fra et af ofrene. Michitoshi nægtede sig imidlertid skyldig, men han blev alligevel dømt til døden og henrettet i 2008 som 70-årig, og siden da har der været debat om, hvorvidt Michitoshi rent faktisk var gerningsmanden grundet den anvendte teknologi, der siden har vist sig at være mangelfuld.
I 1992 blev Toshikazu Sugaya nemlig dømt for drabet på en 4-årig pige med brug af den samme DNA-testmetode, men i 2009 blev han løsladt, da det viste sig, at denne var mangelfuld, og at han dermed var blevet uskyldigt dømt. Og på dette tidspunkt var Michitoshi Kuma altså allerede blevet henrettet, så poltiet derfor ikke bare kunne genåbne sagen, da dette ville kræve tilladelse fra den japanske domstol, der har nægtet at give en sådan, fordi der ikke er blevet fremlagt beviser, som sår tvivl om skyldspørgsmålet. DNA-beviserne var nemlig så begrænsede, at de enten blev opbrugt eller gik tabt, så det altså har været umuligt at foretage nye prøver, som kan bekræfte, om det oprindelige DNA-match var korrekt eller ej.
Efter Michitoshis henrettelse har hans slægtninge og menneskerettighedsorganisationer dog kæmpet for at få sagen genåbnet i forsøget på at få renset hans navn, idet mange er af den overbevisning, at han blev uskyldig dømt på et fejlagtigt grundlag, selvom der også var andre beviser, som pegede imod ham. DNA-testen var om ikke andet det fældende bevis, der var med til at få Michitoshi dømt, så hvis der kan sås tvivl om denne, mener nogen, at der dermed også kan sås tvivl om skyldsspørgsmålet, hvilket domstolen dog er uenig i. Michitoshi Kumas sag er derfor blevet en af de mest kontroversielle i Japan, fordi det er muligt, at han er blevet uskyldigt dømt, hvilket er en sandsynlighed, som det japanske retssystem har nægtet at anerkende eller i det hele taget forholde sig til. Sagen er derfor også et hyppigst anvendt eksempel på det japanske retssystems stædighed og dets manglende evne til at anerkende fejl, som der gennem tiden har været flere af, eftersom Toshikazu Sugaya blot er en ud af mange personer, der er blevet fejldømt.
I 1988 forsvandt en anden 7-årig pige desuden også i Iizuka, mens hun var ude at lege, og hun er aldrig blevet fundet igen. Om hun blev et offer for den samme drabsmand, og om denne var Michitoshi Kuma er derfor stadig et mysterium.