Genzo Kurita var en japansk seriemorder, der nåede at dræbe 8 mennesker fra 1948 til 1952. De 8 drab er delt op i fire forskellige sager, og den første af disse fandt sted i Shizuoka-præfekturet i 1948, hvor den dengang 21-årige Genzo endte ud i et trekantsdrama, da han faldt for en 17-årig pige ved navn Hatsu, som han lovede at gifte sig med, selvom han i forvejen var forlovet med hendes 20-årige veninde Yoshiko. Og da hun fandt ud af, at Genzo havde fundet en ny kæreste, konfronterede hun ham, hvilket resulterede i, at Genzo valgte at tage livet af kvinden ved at kvæle hende, så han dermed kunne være sammen med Hatsu. Men da hun fandt ud af, at han havde slået hendes rival ihjel, nægtede hun at acceptere ham. Hun rådede ham i stedet til at gå til politiet, og da Genzo dermed blev bange for, at Hatsu ville anmelde ham, besluttede han sig for ligeledes at dræbe hende. Begge ligene blev begravet, og ingen mistænkte ham for at have slået de to kvinder ihjel.
Herefter påbegyndte Genzo en karriere som kriminel, og han endte flere gange i fængsel for tyveri og sågar mordforsøg. I 1951 var han dog en fri mand, da han den 8. august ankom til Oyama i Tochigi-præfekturet, hvor han havde planlagt at begå indbrud i private hjem. Da han kiggede ind ad vinduet til et hus, fik han dog øje på den 24-årige Fumiko, der var alene hjemme med sin sovende baby, og da valgte han i stedet at bryde ind med det formål at voldtage hende. Kvinden strittede dog imod og skreg, hvilket førte til, at Genzo valgte at kvæle hende, men efter at hun var død, besluttede han sig alligevel for at voldtage hende, da han forgreb sig seksuelt på hendes lig med det lille barn ved siden af. Efterfølgende forlod han huset uden at gøre barnet fortræd, og heller ikke denne gang var der nogen, der kunne sætte Genzo i forbindelse med drabet, og han kunne på den måde begå ikke bare et men tre drab mere, da han i oktober samme år begik sin mest berømte forbrydelse.
Natten til den 11. oktober rejste Genzo nemlig rundt i Chiba-præfekturet, hvor han igen var på udkig efter hjem, han kunne bryde ind i. I en lille by mødte han imidlertid den 29-årige Fuyono, der sad og ventede på en station sammen med sine tre børn: sønnen Yukio på 5 og døtrene Sachiko og Yukie på 7 og 2 år, og da det var blevet over midnat, tilbød Genzo at følge kvinden hjem, hvilket hun valgte at takke ja til. Men hans intention var dog at voldtage hende, så da de på vejen passerede over en klippe kaldet Osen Korogashi (navngivet efter en kvinde, som hed Osen, der engang mistede livet, efter hun styrtede i døden fra toppen, fordi klippesiden er temmelig stejl), valgte Genzo da uden videre at forgribe sig på Fuyono foran hendes børn, der derfor begyndte at græde.
For at få børnene til at holde mund tæskede Genzo dem, før han kastede både Sachiko og Yukio ud fra klippen, så han kunne voldtage deres mor i fred. Efterfølgende besluttede han sig for at kvæle kvinden og kastede ligeledes hendes lig ud fra klippen sammen Yukie. Men han opdagede dog, at hun og Yukio endnu ikke var styrtet ned fra denne, så han begav sig ned langs skråningen og sparkede de to små børn i døden sammen med deres mor. Sachiko havde dog held med at gemme sig, og hun overlevede dermed, så hun samtidig kunne fungere som et fremtidigt vidne. Grundet denne sags grufulde karakter, er Genzo Kurita primært kendt for denne, men hans drabsbølge fortsatte imidlertid året efter.
Den næste forbrydelse var nemlig et dobbeltdrab, som fandt sted den 13. januar 1952, hvor Genzo vendte tilbage til Chiba by for at begå indbrud i et hus, som han tidligere havde stjålet kimonoer fra. Denne gang var en 63-årig kvinde ved navn Iwa og hendes 24-årige niece Kimi dog hjemme, så Genzo besluttede sig for at dræbe dem begge, men inden han flygtede valgte han at voldtage liget af Kimi. Og da hans fingeraftryk i denne omgang blev fundet på gerningsstedet, fungerede dette som afgørende beviser, da Genzo fire dage senere blev anholdt. Han blev senere samme år dømt til døden for de to drab i Chiba, og efter at have erkendt, at han stod bag yderligere 6 drab, modtog han som den første i Japan endnu en dødsdom i 1953.
Alle Genzo Kuritas forsøg på at appellere blev afvist, så han blev i 1959 henrettet i en alder af 33 år. I efterkrigstiden debatterede man ellers, hvorvidt dødsstraffen skulle afskaffes i Japan, men Genzo blev i stedet anvendt som eksempel på, hvorfor dødsstraffen tværtimod skulle bevares.