Kimono

KimonoKimono betyder direkte oversat “en ting, man har på”, hvilket skyldes, at det er den traditionelle beklædningsgenstand i Japan, der før i tiden blev båret i af både mænd og kvinder. Kimono er i dag den overordnede betegnelse for de forskellige typer af traditionelle klædedragter, der er kendetegnet ved at være kåber med løse ærmer, der bindes fast med et mavebælte kaldet obi. Denne type beklædning kom oprindeligt til Japan fra Kina, hvor man ved hoffet bar store dragter af kulørt stof, hvilket den japanske kejserslægt besluttede at tage til sig, samtidig med at man påbegyndte sin egen produktion af stof, så man kunne fremstille sine egne klædedragter. Designet på disse udviklede sig over tid, efterhånden som man trængte til forandring, og det førte til de japanske udgaver af kimono, der altså findes i forskellige varianter, fordi det var nødvendigt at tilpasse dem til forskellige typer af mennesker samt miljøer.

Brugen af kimonoer som hverdagstøj fortsatte helt frem til slutningen af 1800-tallet, hvor der i Japan skete en drastisk moderniseringsproces, da man forsøgte at skille sig af med de feudale værdier for i stedet at tage Vestens ideologier til sig. Dette betød også, at man i Japan begyndte at gå i Vestlige klæder, eftersom dette var et udtryk for prestige, men fordi det primært var mændene, der var den aktive part i udviklingen af samfundet, så var det også mest dem, man så i Vestligt tøj. Kimonoer var fortsat populære som fritidstøj blandt mænd, mens det stadig var almindeligt, at kvinder gik rundt i kimono helt frem til slutningen på Anden Verdenskrig, hvor der skete endnu et brud med de traditionelle værdier. Efter nederlaget til USA blev Japan nemlig okkuperet, og amerikansk kultur gjorde i høj grad sit indtog i Japan, hvilket også påvirkede påklædningen, så majoriteten af kvinder begyndte at gå i kjoler og nederdele i stedet for kimonoer. Den traditionelle påklædning blev primært holdt i live af de ældre, men efterhånden som de gik bort, så gjorde dagligdagsbrugen af kimonoer det også, så i dag er det meget sjældent at se japanere gå rundt i kimono til hverdag. Kimonoer er i stedet blevet en type festtøj, som man bærer ved særlige højtider med et traditionelt islæt, men de er endnu mest udbredt blandt kvinder, mens mænd har tendens til at iføre sig jakkesæt. Under japanske begivenheder såsom festivaler og bryllupper er det dog også almindeligt, at mænd iklæder sig kimono. Visse traditionelle hverv kræver dog, at man stadig bærer kimono – for eksempel, hvis man udfører teceremoni eller arbejder som præst ved en helligdom.

Når man ifører sig en kimono skal den venstre side fortil ligge over den højre, for den højre side ligger kun oven på den venstre, når en kimono bæres af en afdød person, så det bringer altså uheld, hvis man bærer den forkert. En kimono bestod oprindeligt af flere lag, og ved det japanske hof bar man blandt andet en kimono med hele tolv lag, hvilket derfor krævede, at man havde påklædere til rådighed. Det var dog ikke hele befolkningen, der havde det, og af den grund opstod der kimonoer med forskellige typer af lag, så de var nemmere at iføre sig alene, men efter Anden Verdenskrig holdt man generelt op med at gå i kimono med flere lag. Kimonoer blev desuden ikke erhvervet ud fra ens størrelse, for typisk fandtes de kun i størrelser baseret på alder, og så blev de tilpasset den enkelte ved at blive foldet og strammet til af indvendige bånd, før hele herligheden blev fæstnet med brug af den ydre obi. Oprindeligt var mænd og kvinders opklædning lige tung og fyldig, men med tiden blev mændenes kimonoer mindre og lettere, da de var mere aktive og derfor havde behov for større bevægelighed, hvilket også er grunden til, at bukser var almindelige blandt mænd, såsom de løse hakamaer eller de mere stramme kaldet karusan-bakama, mens kvinder som regel bare skulle være passive og pæne at se på, hvilket betød, at deres kimonoer forblev svære at bevæge sig i. En af de store forskelle på mænd og kvinders kimonoer er nemlig, at mændenes kimono er mere løs end kvindernes, så det eksempelvis er svært for kvinder at tage store skridt. Dette hænger også sammen med kvinders traditionelle rolle, idet deres adfærd skulle være raffineret såvel som æstetisk, hvilket betød, at deres bevægelser skulle være påpasselige og forsigtige. De store ærmer på en kimono var desuden ofte i vejen, når der skulle udføres praktiske ting, så det var derfor nødvendigt at binde dem op, hvilket for kvindernes vedkommende blev gjort med et bånd, som de hele tiden havde med sig, mens mænd typisk anvendte et reb.

At bære en kimono har altså ikke været forbundet med komfort, men de var derimod et statussymbol, der udadtil kunne vise andre, at man var godt gift eller kom fra en rig slægt. Kimonoer fandtes nemlig i forskellige kvaliteter med forskellige typer af stoffer, farver, mønstre og broderinger, der i visse tilfælde gjorde dem til kunstværker. Men en kimono kunne også fortælle andre ting om den person, der bar den. Det var eksempelvis kun ugifte kvinder og unge piger, som måtte bære en kimono med lange ærmer kaldet furisode, og hvis man bar lange kimonoer kaldet susohiki, så betød det, at man havde med underholdning at gøre – typisk som geisha eller måske endda prostitueret. Til bryllupper bærer bruden desuden en hvid kimono, og til begravelser bærer man en sort kimono for at vise, at man er i sorg. En yukata blev før i tiden anvendt som badekåbe, men er i dag den mest almindelige type kimono, der kan bæres af både mænd og kvinder. Denne er kendetegnet ved at være af tynd kvalitet (typisk lavet af bomuld), fordi den er ment som en sommerkimono, og så går den ned til anklerne, sådan at man nemt kan befærde sig i den. Mænd bærer ofte ikke andet end underbukser under en yukata, mens kvinder bærer en underdel kaldet juban. Som regel går man også i sandaler.

Mænds kimonoer er generelt mindre ekstravagante end kvinders, der kan findes i alverdens farver med et utal af motiver, som ofte hører til årstiden, hvorimod mænds kimonoer som regel er mørke i farven – typisk blå, grå og sort med neddæmpede og simple mønstre, og så er det også almindeligt, at mænd bærer en trøje kaldet haori uden på deres yukata. Der er desuden en stor forskel på mænd og kvinders obi, idet mænds mavebælte er smallere, mens kvinders er tykkere og længere, så det er muligt at binde en stor sløjfe på ryggen kaldet musubi, hvoraf der findes en lang række af variationer. Kvinders obi er ydermere mere farverige og dekorative end mænds, der er mere simple i deres design. Japanske hoteller stiller ofte en yukata til rådighed, som deres gæster kan gå rundt i under deres ophold, og så findes der butikker, der udlejer kimonoer til folk, der kun har brug for at gå i dem i en begrænset periode.

I gamle dage var en kimono ikke blot dyr – den var dermed også værdifuld, så som regel havde man ikke mange af slagsen, og man var derfor nødt til at passe på dem. En kimono var et stykke håndværk, der var blevet håndsyet, og for at den kunne blive vasket uden at syningerne blev beskadiget, var man nødt til at splitte den ad, så stykkerne kunne blive vasket hver for sig, og efterfølgende skulle dragten så syes sammen igen, hvilket gjorde en omgang vask til en bekostelig affære for ejeren. I dag findes denne type vask stadig, men ellers er det normalt at sende en kimono til en normal rensning.

Total Page Visits: 26 - Today Page Visits: 1