Halloween-angrebet

Halloween-angrebet
Billeder fra hændelsen

Halloween-angrebet

Under Halloween i 2021 valge den 24-årige Kyota Hattori at stige ombord på et tog på Keio-linjen i Tokyo med det formål at begå en massakre i toget. Den unge mand var træt af tilværelsen efter at være blevet forladt af sin kæreste, ligesom han var blevet forflyttet til en anden stilling på sin arbejdsplads, så han havde uden held forsøgt selvmord to gange. Da dette ikke lykkedes, rettede han sine personlige frustrationer mod samfundet og dets borgere, for hvis han kunne slå mindst 2 personer ihjel, ville han med stor sandsynlighed blive dømt til døden. Så under Halloween klædte han sig ud som Jokeren fra Batman og steg ombord på et tog, hvor han uden videre angreb en ældre mand ved først at sprøjte pesticider i hans øjne for derefter at stikke ham i brystet med en medbragt kniv.

Eftersom det var Halloween, så var der mange folk, som var iført kostumer rundt omkring i landet, så de andre passagerer troede først, at der var tale om et offentligt stunt, indtil det gik op for dem, at angrebet skam var ægte nok, idet Kyota bevægede sig videre til en anden togvogn, hvor han hældte olie ud over gulvet og antændte dette, så der udbrød brand i toget, mens det stadig befandt sig i fart fyldt med passagerer. En af disse skyndte sig derfor at trykke på nødalarmen, så toget kunne blive evakueret, før Kyota kunne nå at gøre skade på andre.

Postyret blev fanget på film af flere vidner, der ligeledes tog billeder af Kyota, der hverken valgte at stikke af eller jagte folk, da de mange passagerer flygtede ud fra toget gennem vinduerne, da det var blevet bragt til standsning på Kokuryu station. I stedet satte han sig i en togvogn og røg en cigaret, så han nemt kunne blive anholdt af politiet, da de mødte op på stedet. Den ældre mand, som var levet stukket ned, overlevede angrebet, mens andre måtte behandles for røgskader, men ingen omkom under hændelsen, og Kyota Hattori blev derfor kun sigtede for drabsforsøg, hvilket kostede ham en dom på 23 års fængsel.

 

Total Page Visits: 120 - Today Page Visits: 1