Om morgenen den 28. maj 2019 stod 16 skolebørn og ventede på skolebussen i Kawasaki sammen med to forældre, da den 51-årige Ryuichi Iwasaki køb løbende imod gruppen og uden videre valgte at angribe dem med to køkkenknive, som han fægtede med i hver sin hånd, imens han råbte "jeg slår jer ihjel!". Han gik først efter den mandlige voksne: 39-årige Satoshi Oyama, som han stak gentagende gange, før han gik videre til at stikke den anden forælder, som var en 45-årig kvinde. Og da begge de voksne dermed var blevet nedlagt, begyndte Ryuichi så at angribe de forfærdede børn, som han både stak og snittede, mens de forsøgte at flygte, før han efter kun 20 sekunder indstillede angrebet og besluttede sig for at tage livet af sig selv ved at stikke sig selv i halsen midt på gaden.
Det var således muligt for de tilstedeværende vidnet at slå alarm og yde førstehjælp på ofrene, men både Ryuichi Iwasaki og Satoshi Oyama døde efterfølgende på hospitalet, hvor en 11-årig pige ved navn Hanako Kuribayashi desuden også omkom, da hendes liv ikke stod til at redde. Den 45-årige kvinde samt to andre piger var i kritisk tilstand umiddelbart efter angrebet, men de overlevede dog, mens de andre børn kun modtog overfladiske skader, som ikke var livstruende. Det overlagte knivangreb på skolebørn midt på åben gade rystede ikke desto mindre Japan, og det tydede endda på, at gerningsmanden havde planlagt dette på forhånd, og at der altså ikke var tale om et spontant et af slagsen. I en nærliggende butik fandt politiet nemlig Ryuichis taske, hvor han havde efterladt den, inden han påbegyndte angrebet, og i denne lå yderligere to knive, så han i alt var i besiddelse af fire våben.
Om der var tale om reserveknive, eller om han havde planlagt yderligere et angreb, er uvist, og det er også uklart, hvad der i det hele taget fik Ryuichi Iwasaki til at ville dræbe en flok uskyldige skolebørn til at begynde med. Han boede ganske vist også i Kawasaki hos sin onkel og tante, men han havde dog taget toget for at komme frem til den del af byen, hvor angrebet fandt sted, så det må formodes, at han begav sig ud blot for at udføre dette. Og det var faktisk usædvanligt, at Ryuichi forlod huset, idet han havde isoleret sig i dette og sjældent interagerede med andre mennesker. Han havde nemlig intet arbejde og heller ingen venner, mens hans onkel og tante havde valgte at tage sig til ham, fordi han havde mistet kontakten til sine forældre.
Det var ikke engang muligt at finde et billede af manden som voksen, fordi hans sociale omgangskreds var så snæver, så man formoder derfor, at Ryuichi muligvis udviklede psykiske problemer, der førte til et had mod samfundet og dets borgere, som han sandsynligvis misundte, fordi hans egen tilværelse var præget af ensomhed og modgang, hvilket til sidst fik ham til at afreagere i et voldeligt vredesudbrud. Og dette var ikke engang usædvanligt, for dette var blot en ud af mange lignende sager, man havde oplevet i Japan de seneste par årtier, hvor enlige mænd med en problematisk tilværelse valgte at gå amok ved at angribe tilfældige mennesker i det offentlige rum. Selvom man var bekendt med de risikofaktorer, som gik igen i langt de fleste sager, så havde man nemlig ikke gjort meget ud af at forebygge de problemer, som lå til grund for de dødelige angreb, og derfor blev man ved med at se eksempler på disse.