Toorima

Toorima

Toorima er en japansk betegnelse for en person, der mister besindelsen og går amok i en blodrus uden for sit private hjem, hvor vedkommende udser sig uskyldige mennesker som ofre. Der er egentlig tale om et andet ord for en yokai ved navn Toori Akuma, som kan besætte mennesker og få dem til at udføre grusomme handlinger, og derfor var Toori Akuma fortidens måde at forklare psykiske sammenbrud eller mentale sygdomme, der førte til voldelige handlinger. I dag har man dog anerkendt, at folk lider af psykiske forstyrrelser, og at de altså ikke er besatte, men alligevel er det en yokai, der har lagt navn til dette samfundsfænomen, der desværre er blevet ret udbredt i Japan i nyere tid.

I Japan har man historisk set ikke haft fokus på den mentale sundhed, hvilket har resulteret i, at det japanske sundhedsvæsen er dårligt rustet til at tage sig af psykisk syge mennesker. Mange bliver derfor aldrig diagnosticeret, mens andre ikke modtager behandling. På et mere personligt plan kan japanerne også have svært ved at anerkende, at de eller deres nærmeste af syge, og de undgår derfor at søge hjælp, mens det at tale om sine problemer generelt ikke er noget, der er normalt i Japan, af hvilken grund mange lukker af for deres følelser, så de mentale problemer til sidst hober sig op. Dette kan så resultere i en såkaldt psykose, og folk bliver forskelligt påvirket af en sådan. Nogen bukker fuldkommen under og isolerer sig eller begår selvmord, mens andre lader deres følelser komme til udtryk i form af frustrationer.

I Japan har man derfor set utallige forbrydelser, hvor folk i alle aldre har slået deres nærmeste ihjel som en slags emotionel afreaktion, men i nyere tid er det også blevet udbredt at rette sin vrede mod offentligheden og hér dræbe uskyldige mennesker, fordi man typisk mener, at samfundet bærer skylden for ens problemer, og derfor er det også dette, man ønsker at straffe. Andre lader ganske enkelt bare deres frustrationer komme til udtryk over for andre mennesker grundet misundelse over, at de kan leve et normalt liv, og så er der også nogen, der er påvirket af rusmidler, så de på den måde mister selvkontrollen såvel som virkelighedsopfattelsen. Toorima-sager adskiller sig således fra terror, idet der er tale om et angreb rettet mod andre mennesker med et psykologisk motiv frem for et ideologisk.

Stoffer var netop et af de helt store problemer, da man i 1980’erne så en stigning i antallet af toorima-sager i Japan, hvor man samtidig begyndte at betragte psykiske sygdomme som et samfundsproblem. I denne tid blev disse derfor anerkendt som en formildende omstændighed, så man blandt andet fik mulighed for at undgå dødsstraf, hvis man eksempelvis havde stået bag en massakre. Efterhånden som antallet af massakrer er steget, har man dog ændret på tilgangen til toorima-sager, så selv psykisk syge personer kan blive dømt til døden, hvis deres forbrydelse anses for at være brutal nok. At tage livet af mange personer på en gang burde som udgangspunkt føre til en dødsstraf, men i Japan anerkender man altså, at folk kan have været sindssyge i gerningsøjeblikket, og dette vil i så fald føre til en mildere straf – som regel i form af livsvarigt fængsel eller en behandlingsdom. Der er således mange eksempler på toorimaer, der er vendt tilbage til det samfund, de ellers har angrebet. Andre vælger at begå selvmord i forbindelse med selve angrebet, og således slipper de altså for straf. Man behøver desuden ikke dræbe mennesker for at blive betegnet som en toorima – så længe man udfører et voldeligt angreb rettet mod tilfældige mennesker.

Den gennemsnitlige toorima er en mand mellem 20 og 40 år, og da det i Japan ikke er lovligt at eje skydevåben, så går folk som regel amok med knive, ild eller sågar køretøjer. Dog har der også været enkelte sager med skydevåben. Mens nogen er ramt af en længerevarende psykose og formår at planlægge et angreb, så er der andre, som vælger at udføre disse på mere spontan vis.

 

Eksempler på toorimaer inkluderer blandt andet:

Hirofumi Maruyama, der i 1980 dræbte 6 mennesker ved at sætte ild til en bus i Shinjuku

Gunji Kawamata, der i 1981 dræbte 4 mennesker på gaden i Tokyo

Seiji Katagiri, der i 1985 dræbte 24 mennesker ved bevidst at styrte et fly ned i Tokyo

Yasuaki Uwabe, der i 1999 dræbte 5 mennesker på Shimonoseki station

Mamoru Takuma, der i 2001 dræbte 8 børn på en skole i Osaka

Tomohiro Kato, der i 2008 dræbte 7 mennesker på gaden i Akihabara

Vayron Jonathan Nakada Ludeña, der i 2015 dræbte seks mennesker i deres hjem i Kumagaya

Satoshi Uematsu, der i 2016 dræbte 19 mennesker på et bosted i Sagamihara

-Shinji Aoba, der i 2019 dræbte 36 mennesker ved at sætte ild til Kyoto Animation Studios

 

 

Total Page Visits: 65 - Today Page Visits: 1