SOS-hændelsen

SOS-hændelsenDen 24. juli 1989 blev politiet på Hokkaido gjort opmærksomme på, at to mandlige vandrere ikke var vendt tilbage fra en tur i Daisetsuzan-bjergene, hvilket resulterede i, at man valgte at igangsætte en eftersøgning af dem. Da en redningshelikopter fløj over bjergene og fik øje på et gigantisk SOS, der var blevet udformet med brug af træstrammer, lykkedes det at finde frem til de to vandrere, der begge var i god behold. Men da politiet fortalte, at de havde set deres SOS-signal, vidste ingen af de to mænd, hvad de talte om. Det var nemlig slet ikke dem, der havde udformet det, så politiet valgte derfor at vende tilbage til bjergene for at se, om der var andre vandrere, som havde brug for hjælp. Men det viste sig at være for sent, idet man i nærheden af SOS-signalet fandt frem til resterne af en lejr samt menneskeknogler, der viste sig at stamme fra en kvinde, selvom alle de personlige ejendele lod til at tilhøre en mand. Dette inkluderede også en båndoptager med et kassettebånd, hvor en mandestemme råbte efter hjælp, ligesom han fortalte, at det var ham, der havde lavet SOS-signalet, fordi han var i nød.

Politiet kunne ikke forstå, hvorfor man havde fundet frem til resterne af en kvinde, når det tydeligvis var en mand, der havde haft brug for hjælp. Så man vendte tilbage til bjergene for at lede efter skelettet fra en mand, indtil det viste sig, at der var sket en fejl under de retsmedicinske undersøgelser, eftersom knoglerne skam tilhørte en mand. Nærmere betegnet en 25-årig mand fra Aichi-præfekturet, der var forsvundet fem år tidligere i juli 1984, da han tog på en solorejse til Hokkaido. Ingen vidste, hvad der var sket med manden, før det i 1989 kom frem, at han tilsyneladende var strandet i Daisetsuzan-bjergene på det centrale Hokkaido, hvor han simpelthen havde haft kræfterne til at fremstille et enormt SOS-signal med brug af flere meter lange træstammer, som han havde trukket ud på et åbent område, så de kunne ses fra luften. Alligevel kunne han åbenbart ikke hjælpe sig selv væk fra dette, idet han efter alt at dømme omkom af sult, mens der var tegn på, at hans lig efterfølgende var blevet spist af rovdyr.

Der var heller ingen, der reagerede på SOS-signalet, selvom det faktisk blev fanget på billeder nogle år senere, så det var først i 1989, man fik øje på det og valgte at reagere på det. I al den tid lå manden død i bjergene på samme sted, hvor han havde udformet SOS-signalet. Det vides ikke, hvorfor han forblev på lige netop det sted, eftersom det var muligt for ham at begive sig andre steder hen, hvilket han tydeligvis havde haft kræfter til, fordi han netop havde styrke nok til at lave SOS-signalet med stammer, der havde en længde på op til 5 meter. Det vides heller ikke, hvorfor han lavede en båndoptagelse, hvor han råbte efter hjælp – muligvis for at dokumentere, hvad der var sket med ham, men dette blev gjort på kaldende vis, som om han forsøgte at få nogens opmærksomhed. 

Total Page Visits: 22 - Today Page Visits: 1