Sakurajima er en af Japans mest aktive vulkaner, og frem til 1914 var der tale om en ø, indtil et stort udbrød førte til, at denne blev forenet med Kyushu, hvorved Japans geografi blev forandret. Under udbruddet blev flere småøer desuden opslugt af lava, og nogle af disse var blevet dannet i forbindelse med et andet udbrud, som endte med at vare i tre år fra 1779 til 1782, og der er således tale om et af de største udbrud, som har ramt Sakurajima.
Udbruddet tog sin begyndelse den 7. november 1779, hvor Sakurajima blev ramt af flere mindre jordskælv, mens øens beboere blev opmærksomme på, at vandet i deres brønde var kogende som et tegn på, at vulkanen var begyndt at ulme. Dagen efter blev røg observeret på toppen af vulkanen, umiddelbart inden den begyndte at gå i udbrud, da aske og klippestykker blev udstødt fra et af de mange kratere, hvilket fik folk til at evakuere, da en lavastrøm samtidig begyndte at flyde ned fra bjerget.
Folk vendte imidlertid tilbage til Sakurajima, da udbruddet lod til at være stoppet, men den vulkanske aktivitet varede ved frem til den 6. august 1780, hvor et undersøisk udbrud opstod på samme sted som et andet i 1781, og det var disse, der var medvirkende til, at otte nye øer blev dannet omkring Sakurajima, hvoraf fire af disse endnu eksisterer.
Udbruddet endte i 1782, og i løbet af de tre år, det nåede at vare, mistede i alt 153 mennesker livet, hvilket er det officielt højeste dødstal som følge af et af de mange udbrud, der har ramt Sakurajima, selvom der altså var tale om et langvarigt et af slagsen.