Den 4. marts 1966 styrtede Canadian Pacific Air Lines Flight 402 ned i Haneda Lufthavn i Tokyo, hvilket kostede 64 mennesker livet. Dagen efter - den 5. marts - var man stadig ved at rydde op efter flyulykken, og mens vraget blev filmet af tilstedeværende journalister, der befandt sig i lufthavnen for at dække styrtet, kunne man i baggrunden se BOAC Flight 911 gøre klar til at lette som planlagt, uden at nogen kunne vide, at også dette fly ville styrte ned, mindre end 24 timer efter at Japan allerede havde været ramt af et dødeligt flystyrt.
BOAC Flight 911 lettede fra Haneda Lufthavn klokken 14.00 med retning mod Hong Kong med i alt 124 personer ombord bestående af 11 besætningsmedlemmer og 113 passagerer, men flyet nåede imidlertid aldrig at forlade japansk luftrum, for da det passerede over Fuji-bjerget, blev det i fem kilometers højde ramt af voldsom turbulens, der fik flyet til at falde fra hinanden i luften og styrte ned. Først knækkede halefinnen af, hvilket forhindrede piloterne i at holde flyet stabilt, hvorefter alle fire motorer gik ud, før flyet brød i brand og begyndte at styrtdykke. Øjeblikket blev tilfældigvis fanget af en fotograf, der formåede at tage billeder af det brændende fly, mens det faldt ned fra himlen over Fuji-bjerget, hvor det styrtede ned ved Gotemba-ruten, hvilket kostede alle 124 ombord livet, hvoraf størstedelen af disse var amerikanere, som havde været i Japan i forbindelse med en firmasponseret rejse til Asien, der skulle fortsætte med en tur til Hong Kong. Blandt de omkomne var der tilmed 26 par, hvilket betød, at i alt 63 børn blev gjort forældreløse, og den canadiske drag queen Sonne Teal, som var på en international turné, mistede desuden også livet i ulykken. Flere filmfolk, som befandt sig i Japan under en research til James Bond-filmen Agent 007 – Du lever kun to gange, skulle også have været ombord på flyet, men endte med at aflyse turen.
Baseret på vidneudsagn og undersøgelser af flystyrtet er den officielle forklaring på dette, at stærk vind ikke blot pressede flyet til det yderste, men også ud over dets grænser, og forbedringer af fly af typen Boeing 720 blev derfor igangsat. Eftersom flyet var faldet fra hinanden i luften, befandt både vrag- og menneskerester sig inden for en radius af otte kilometer, hvilket gjorde oprydningsarbejdet til en langsommelig affære. Og dette var ikke blot det andet flystyrt i Japan inden for det døgn - det var også det tredje i 1966, hvor man i Japan oplevede fem store flyulykker.