Om morgenen den 9. maj 1939 udbrød der brand på en celluloid-fabrik i Itabashi-distriktet i Tokyo, da en lastbilchauffør kom til at tabe en tændt cigaret ned i en sending celluloid-affald, som han netop var ankommet med. Eftersom celluloid er meget brandbart, varede det ikke længe, før ilden fik fat, og grundet stærk vind fik den sågar spredt sig videre til fabrikken, der befandt sig i et kvarter med mange andre virksomheder, hvor en af disse producerede krudtpulver. Der blev således lagt op til en større katastrofe, der viste sig at blive en realitet, idet en gigantisk eksplosion pludselig lød fra krudtfabrikken, efter at ilden desværre havde fået spredt sig til denne.
Et enormt område blev dermed jævnet med jorden, mens ilden fortsat spredte sig fra bygning til bygning, så da det omsider lykkedes for brandvæsnet at få bugt med branden i de tidlige aftentimer, var et område på 10.000 kvadratmeter blevet ødelagt, hvor 88 hjem og flere fabrikker havde befundet sig, indtil disse var blevet lagt i ruiner. Itabashi var dog et afsides område af Tokyo på dette tidspunkt, og derfor var antallet af private hjem beskedent. Alligevel omkom 32 mennesker som følge af katastrofen, mens mere end 200 andre blev såret, hvilket både inkluderede brandmænd, fabriksansatte og lokale beboere.