På øen Tsushima lever en underart af den asiatiske leopardkat, hvor denne opstod, dengang Tsushima blev afskåret fra den koreanske halvø. Siden da er antallet af leopardkatte nu faldet til et kritisk niveau, så den er tæt på at uddø, idet man estimerer, at der kun er omkring 100 nulevende vilde eksemplarer tilbage, hvilket primært skyldes den menneskelige aktivitet på øen, der desuden har været med til at splitte kattene op i en sydlig og nordlig bestand, hvoraf den sydlige er på grænsen til at være forsvundet.
Skovrydning har eksempelvis været med til at begrænse kattenes levesteder, mens anlæggelsen af veje fører til mange trafikdrab, og derfor er der på Tsushima vejskilte, som beder bilister om at passe på øens katte. Leopardkatte er desuden territoriale og lever alene, så der er også kamp om pladsen internt mellem øens katte, der markerer deres territorium med urin. Jagt på Tsushima-leopardkatten blev allerede gjort ulovligt i 1949, og i 1971 fik den status som naturmonument. Siden da er bestanden dog mere end halveret, selvom man siden 1990'erne forsøgt at sikre artens overlevelse med forskellige tiltag, hvilket inkluderer forsøg med avl i fangenskab.
Tsushima-leoparkatten ligner til forveksling en ganske almindelig huskat, men er kendetegnet ved at have brun eller grålig pels med sorte striber på panden. Halen er lang og pjusket og ørerne er korte. Kropslængden er på omkring 55 centimeter, mens vægten ligger på 3 til 5 kilo. Kattene er natdyr og er stort set inaktive i dagtimerne, hvor de ligger og sover i huler. Om natten går de på jagt i hvert deres territorium, hvor de fanger smådyr som fugle, gnavere og padder. En hunkat får 1-3 killinger, og en kat formodes at kunne blive 8-9 år gammel.