Kumiko er en traditionel japansk teknik, hvor man bearbejder træ ved at skære og høvle det i dele, som man sammensætter i geometriske mønstre uden brug af hverken søm, skruer, lim eller andre former for hjælpemidler, idet man får træet ved at gå i spænd ved at forene delene som brikker i et puslespil - bare med luftrum, som sammen med træet er med til at give et ofte gennemgående symmetrisk mønster. Kumiko opstod i Japan tilbage i 600-tallet og blev en populær måde at dekorere skydedøre, idet kumiko er kendetegnet ved, at man har et indrammet panel, som man beklæder med lister, hvis form og endelige udtryk, man selv sammensætter. Kumiko kan derfor også anvendes som dekoration på møbler, låg, gelændere og lamper, mens de for sig selv kan fungere som bordskånere eller sågar julepynt.
Kumiko kræver altså først og fremmest, at man er i besiddelse af træ, som man kan bearbejde med brug af meget simple værktøjer som save, høvle, stemmejern og sandpapir, mens man kan gøre brug af en hammer til at banke delene på plads for at få dem til at gå i spænd. Selv den dag i dag er kumiko en udbredt kunst i Japan, og grundet den simple, men på samme tid komplekse æstetik, så er kumiko også blevet populært uden for Japans grænser, og både i Japan og i udlandet kan man få kurser i kumiko, ligesom man kan købe begyndersæt, hvor trædelene allerede er skåret til, så man selv kan prøve kræfter med kumiko derhjemme.
Der er som sådan ingen retningslinjer inden for kumiko, så man kan benytte den træsort, man har lyst til, og skabe de værker, man har lyst til - kun kreativiteten sætter grænser. Dog er der en samling "skabeloner", som gennem tiden er opstået, og som det nu er populært at holde sig til og lære at mestre, men erfarne snedkere med speciale i kumiko kan fremstille meget komplicerede motiver, så kumiko er ikke blot et håndværk, men også en kunstform, der både kræver fingersnilde og matematisk sans.