Oasahiko-helligdommen

Oasahiko-helligdommenOasahiko-helligdommen ligger ved foden af Oasa-bjerget i Naruto på Shikoku. Hvornår helligdommen blev grundlagt er uvist, idet der ikke er nogen kilder, der dokumenterer dette, men en officiel liste over Japans helligdomme fra 927 viser imidlertid, at Oasahiko-helligdommen allerede eksisterede på dette tidspunkt. Den er således over 1000 år gammel og det samme er en af helligdommens helt store seværdigheder – nemlig et 22 meter højt kamfertræ. Selve helligdommens bygninger er dog ikke så gamle, for de blev nemlig opført efter år 1873, da Oasahiko-helligdommen fik status som en statsstøttet helligdom, hvorved man fik midler til en større renovering. Efter Anden Verdenskrig blev stat og religion dog adskilt, og Oasahiko-helligdommen har i dag mistet sin prestige, men er endnu populær grundet dens størrelse. Indgangen til helligdommen er markeret af en stor orange torii, der blev opført i 2002, mens vejen til selve helligdommen er knap en kilometer lang og markeret af stenlanterner, som blev doneret til helligdommen i 2004 og 2005. Ved helligdommen ligger desuden en stenbro, der er kendt som Tyskerbroen, fordi den blev lavet af tyske krigsfanger, der i begyndelsen af 1900-tallet sad fanget i en nærliggende fangelejr.

Oasahiko-helligdommen ligger 2 kilometer fra Bando station, der er den nærmeste togstation.

 

Oasahiko-helligdommen59total visits,1visits today