I japansk mytologi findes et væsen kaldet Namazu (også kendt som Onamazu), der siges at være en gigantisk malle, som holder til under de japanske øer, og at det derfor er bevægelserne fra denne, der er med til at udløse de mange jordskælv, som man i Japan er vant til at blive ramt af. Nu om dage ved man, at der naturligvis er tale om aktiviteten fra de tektoniske plader, der omgiver Japan, men før i tiden besad man altså ikke denne viden, så Namazu blev opfundet som en overtroisk forklaring på, hvorfor Japan gang på gang blev ramt af jordskælv. Dog er der tale om en forholdsvis ny myte, der opstod i 1800-tallet, hvor man bemærkede, at maller blev mere aktive før et jordskælv, og at de tilsyneladende var i stand til at forudsige et sådant, hvorved man mente, at de måtte være knyttet til jordskælvs oprindelse.
Med opfindelsen af Namazu blev denne et populært motiv på træsnit, hvorved kendskabet til den blev udbredt og myten dermed landskendt. Ifølge denne er Namazu et eller flere selvstændige væsner med et uroligt temperament, og når den bevæger sig under land, skaber dette rystelser på land. Mallen er dog blevet tæmmet og bliver bevogtet af guden Takemikazuchi, der sørger for at holde den i ro, men når han nu og da mister fokus, benytter Namazu sig af muligheden til at røre på sig - og jo vildere bevægelser, desto stærkere et jordskælv. Grundet myten om Namazu er maller nu om dage blevet et levende symbol på jordskælv i Japan, men der er dog tvivl om, hvorvidt der i det hele taget er tale om en malle, for før opfindelsen af Namazu, mente man nemlig, at det var en underjordisk drage, der skabte jordskælv, og eftersom ingen har set Namazu, kan man derfor heller ikke vide, hvordan den i virkeligheden ser ud.