Uwan

Uwan er navnet på en yokai, der mest af alt ligner et muteret menneske med groteske træk, idet der lader til at være tale om en mand med et enormt ansigt, der er kendetegnet ved at have store øjne, en bred næse og en gabende mund med sortfarvede tænder. En Uwan er desuden kendetegnet ved at have tre kloagtige fingre på hver hånd, og selvom den ellers er skaldet, så er store dele af dens krop dækket af sporadisk hårvækst, hvilket man tydeligt kan se, fordi en Uwan af en eller anden grund foretrækker at gå halvnøgen rundt iført et lændeklæde

Det er uvist, hvad en Uwan helt nøjagtigt er, men de er tilsyneladende baseret på historier om mystiske væsner, der uden videre ville springe frem og skræmme folk ved at råbe "uwan", hvilket derfor også er endt med at blive deres navn. Senere valgte man så at skildre disse væsner på en absurd måde, så de fysisk kunne fremstå frastødende og dermed også frygtelige, så historier om Uwan kunne blive gjort uhyggelige, så man derfor blev bange for at støde ind i en ved at høre om dem eller se tegninger af dem. Uwan minder således mest af alt om Bussemanden, for selvom den ser skræmmende ud og tilsyneladende også nyder at skræmme folk, så lader den ikke til at have noget andet formål end dette, så den finder det åbenbart bare underholdende at se folk blive bange for den.

 

Total Page Visits: 168 - Today Page Visits: 1