Waira

WairaWaira er navnet på en yokai, der optræder i japansk mytologi, men eftersom der er tale om et af de mere sjældne væsner, så er dens udseende og adfærd ikke veldokumenteret. Wairaer beskrives både som forvoksede tudser og som en hybrid mellem en bjørn, en løve og en ørn. Et gennemgående karaktertræk er dog, at en waira er på størrelse med en fuldvoksen tyr, men i stedet for klove har den en eller flere knivskarpe kløer, som den normalt bruger til at grave efter gnavere, der er dens foretrukne bytte. Nu og da vælger en waira imidlertid også at angribe mennesker og æde dem, hvis de vil den ondt, og da det stort set kun er fra sådanne fortællinger, man kender til deres eksistens, bliver de derfor betragtet som ondskabsfulde og farlige. Wairaer er dog nok snarere harmløse og sky, hvilket er grunden til at man sjældent ser dem, og de kan tilmed betragtes som en slags beskyttere, idet de primært holder til i nærheden af helligdomme og templer i bjerge og dybt inde i skove, hvor andre grumme skabninger lurer.

 

Total Page Visits: 272 - Today Page Visits: 1