Japansk billedkryds - der populært kaldes for nonogram - er et logikspil, der går ud på at markere felter, så disse til sidst danner et mosaikagtigt mønster. For at kunne lokalisere og markere disse felter findes der på to sider af pladen en linje med tal, som indikerer, hvor mange felter, som skal markeres i hver række og kolonne. Et enkelt tal indikerer, at de udfyldte felter optræder side om side, men hvis der er flere tal, som er opdelt, betyder dette, at de markerede felter optræder i pågældende antal med mellemrum. Størrelsen på disse mellemrum må man dog selv finde frem til, hvilket er årsagen til, at japanske billedkryds kræver overvejelse, fordi den eneste ledetråd er, hvor mange markerede felter, der befinder sig på pladen. Hvor de helt nøjagtigt befinder sig, må man tænke og prøve sig frem til.
En plade kan findes i vidt forskellige formater og dermed også sværhedsgrader, men hvis antallet af felter i en række eller kolonne er det samme som tallet, der står angivet i en af disse, så ved man altså at alle felter skal markeres. Hvis der derimod står 0, så ved man, at ingen felter skal markeres. Et japansk billedkryds kan kun løses på én bestemt måde, eftersom rækken og kolonnen med tal opsætter regler for, hvilke felter der skal markeres. Man kan derfor tjekke om opgaven er løst korrekt ved at sikre sig, at antallet af markerede felter stemmer overens med de tal, som står i rækken og kolonnen. Hvis der er uoverensstemmelser, er opgaven løst forkert.
Den nemmeste måde at løse et japansk billedkryds på er ved ikke at udfylde alle felter, som er angivet med til tal, men derimod dem som åbenlyst skal udfyldes. Hvis en plade eksempelvis består af en række med 10 felter, og der står, at 6 af disse skal udfyldes, så kan man regne ud, at i hvert fald de to midterste skal udfyldes, idet det efterlader 4 tomme felter til begge sider, som man senere kan forholde sig til. Eftersom der til sidst skal optræde et mønster, kan dette dog fungere som hjælp, efterhånden som man finder ud af, hvad dette skal forestille. Selvom det er de markerede felter, der udgør ledetråden, så er der også nogen, som vælger at markere mellemrummene, så man ved, at man ikke længere skal forholde sig til disse felter, fordi de skal være tomme.
Japansk billedkryds blev opfundet i 1987 og findes nu under mange forskellige navne. Mens de oprindeligt blev udgivet i sort/hvid-format, så findes der nu også farveudgaver, hvor man skal benytte forskellige farver til at udfylde felterne. Hvis japansk billedkryds løses på papir, anbefales det at anvende blyant, som man kan viske ud, efterhånden som man prøver sig frem. Nu om dage er japansk billedkryds også udbredt i digitale udgaver.