Aizuwakamatsu-borgen

Rekonstruktion af en historisk borg

Om stedet

Aizuwakamatsu-borgen befinder sig i byen Aizuwakamatsu i Fukushima-præfekturet og er ligesom mange andre borge også kendt som Tsuruga-borgen, hvilket betyder "trane-borgen", hvilket blandt andet skyldes borgens elegante design og hvide farve. Den nuværende struktur er dog en moderne rekonstruktion af beton, som blev opført i 1965, og med sit hvide murværk og rødbrune tegl er der tale om en af Japans mest særprægede borge, som oprindeligt blev bygget i 1384 under navnet Kurokawa-borgen. Denne skiftede hænder mange gange, efterhånden som forskellige klaner overtog ejerskabet gennem tiden, og i 1592 gennemgik borgen så en større renovering, hvor den fik tilføjet en hovedbygning på fem etager. 

Denne fik lov at stå helt frem til 1868, hvor der udbrød borgerkrige i området, da man forsøgte at gøre op med Tokugawa-shogunatet. Aizuwakamatsu-borgen lagde i den forbindelse grund til et af de største slag, hvor samuraiklassen endte med at lide et nederlag, mens borgen tog så meget skade, at man efterfølgende valgte at rive den ned, før den altså blev genopført godt 100 år senere som et lokalt vartegn såvel som en attraktion, der nu om dage fungerer som et museum, mens man fra den øverste etage har mulighed for at beundre udsigten til byen og det omkringliggende bjerglandskab.

 

 Find vej

Borgen i Auziwakamatsu befinder sig 1,5 kilometer fra Nishi Wakamatsu-staion