Katsuyama-borgen

Moderne borg, der fungerer som et museum

Om stedet

Katsuyama-borgen adskiller sig fra de fleste andre borge i Japan, idet der er tale om en moderne konstruktion, der er tænkt som et vartegn. Katsuyama-borgen blev nemlig opført sammen med det nærliggende tempel Seidaiji af en lokal forretningsmand, som agtede at fremme turismen i Katsuyama, hvor der godt nok lå en borg før i tiden, men denne havde dog ingen hovedbygning, hvilket er det eneste, den nuværende borg består af. 

Katsuyama-borgen blev åbnet i 1992 med designinspiration fra Himeji-borgen, og den er med en højde på 57,8 meter den højeste borg i Japan, selvom den ikke betragtes som en rigtig borg. Denne er i virkeligheden er et museum dedikeret til Edo-perioden, der gik fra 1603 til 1867, og indvendigt består borgen derfor af udstillinger fordelt på de i alt seks etager, mens man øverst oppe kan beundre udsigten ud over det åbne landskab, der omgiver borgen, hvor den tårner op som noget af det eneste, og den træder derfor markant ud i omgivelserne, der primært består af marker.

 

 Find vej

Katsuyama-borgen ligger 4 kilometer fra Katsuyama station, hvorfra der går busser til borgen. Turen dertil tager under et kvarter.