Nihonmatsu-borgen

Nihonmatsu-borgenNihonmatsu-borgen ligger i byen Nihonmatsu i Fukushima-præfekturet, hvor den blev opført som en fæstning på et bjerg i 1341, før en egentlig borg først kom til i 1614, hvor denne blev opført ved foden af bjerget. Denne blev kontrolleret af Niwa-klanen helt frem til slutningen af 1800-tallet, hvor man i Japan begyndte at modernisere samfundet, hvilket betød, at man valgte at rive størstedelen af landets borge ned. Dette gjaldt også Nihonmatsu-borgen, men fordi de lokale klaner var imod afskaffelsen af datidens Tokugawa-shogunat, så udviklede dette sig til borgerkrige i området, hvor Nihonmatsu-borgen lagde grund til et større slag, hvor hundredvis af samuraier blev dræbt – heriblandt flere i teenagealderen. Niwa-klanen blev imidlertid overvundet, og Nihonmatsu-borgen tog så meget skade, at den efterfølgende blev jævnet med jorden. Grunden blev senere omdannet til en park, hvor man plantede hundredsvis af kirsebærtræer, inden man i 1982 besluttede sig for at opføre moderne rekonstruktioner af borgens hovedindgang samt et vagttårn for at gengive stedets historie. I 1993 blev stenfundamentet så genskabt, så man på den måde har mulighed for at se, hvor stor Nohinmatsu-borgen i sin tid har været.

Nihonmatsu-borgen ligger lidt over en kilometers gang fra Nihonmatsu station.

Total Page Visits: 72 - Today Page Visits: 1