På det centrale Hokkaido ligger Nukabira-søen, hvilket er en menneskeskabt sø, der i 1930'erne blev til via anlæggelsen af en dæmning. Under arbejdet på denne opførte man en jernbanelinje, som dog blev oversvømmet med dannelsen af Nukabira-søen, så i 1955 blev denne derfor omlagt ved, at skinnerne blev gravet op. Dog valgte man at bevare en 130 meter lang jernbanebro, hvor man kun nøjedes med at fjerne skinnerne, så selve broen dermed fik lov at blive stående som et levn efter den forsvundne jernbane, der oprindeligt løb over en flod kaldet Taushubetsu.
Broen blev med tiden omdannet til en ruin, der stikker ud i det ellers naturlige landskab, hvilet dog også har været med til at gøre denne til en populær attraktion grundet kontrasten mellem naturen og resterne af en menneskeskabt konstruktion midt i denne. Der er tale om en buebro med i alt 12 søjler, som blev opført i 1937, og eftersom den blev støbt i beton, så har både frost- og vandskader samt manglen på vedligehold ført til, at store dele af den er gået i stykker, så det derfor ikke er tilladt at gå rundt på broen, mens man ligeledes frarådes at opholde sig under den. Dette er nemlig muligt på store dele af året, for i perioder er vandet i Nukabira-søen så lavt, at der ikke er noget under broen, og om vinteren fryser søen til is, mens der samtidig falder et tykt lag sne, så broen på denne tid af året stikker ud i de hvide omgivelser. Når vandet står højt i søen, og det er klart vejr, kan man opleve, at broen spejler sig i vandet, men visse tidspunkter er vandstanden dog også så høj, at hele broen står under vand.
Der var i 1997 planer om at rive broen ned, men i 2001 blev den så udpeget som det første sted på listen over Hokkaido-arv. Man har dog ikke gjort noget for at bevare broen og sikre dens eksistens, så den er fortsat i evig forfald, hvilket dog er noget af det, som folk finder tiltalende ved broen, fordi den kan betragtes som et fysisk eksempel på filosofien om, at intet varer evigt, og at selv det menneskelige samfund vil blive et offer for tidens gang.
Det er imidlertid ret besværligt at komme frem til broen, for der er eksempelvis ingen station i nærheden af denne, og vejen dertil er kun åben for ærindekørsel. Det er derfor nemmest at komme frem til broen med en officiel guide, da man ellers skal vandre 4 kilometer fra den nærmeste offentlige vej.