Nasu Animal Kingdom

Nasu Animal KingdomNasu Animal Kingdom er en dyrepark som åbnede i 1998 i byen NasuTochigi-præfekturet. Der er dog ikke tale om en traditionel dyrepark, idet det som udgangspunkt er meningen, at de besøgende skal have mulighed for at komme tæt på dyrene og interagere med dem, og derfor er det mest harmløse dyr, man finder i Nasu Animal Kingdom. Dette drejer sig blandt andet om husdyr som katte, hunde og papegøjer, men også mere eksotiske dyr som flodsvin, kænguruer og alpakaer. Nasu Animal Kingdom afholder ydermere daglige opvisninger, hvor man kan se dyrene optræde. Man kan eksempelvis se, hvordan rovfugle jæger, hvordan fårehunde driver får ind i deres indhegning, og hvordan søløver er i stand til at udføre alle mulige tricks. Selve dyreparken er indrettet som en lille landsby, hvor dyrene har deres helt egne bygninger i form af huse, og her ligger blandt andet også restauranter og souvenirbutikker.

Der er en gratis busforbindelse til Nasu Animal Kingdom fra både Nasushiobara station og Kuroiso station.

Total Page Visits: 82 - Today Page Visits: 1