Warei Taisai Uwajima Ushi-Oni Matsuri

Warei Taisai Uwajima Ushi-Oni Matsuri er navnet på en festival, der hvert år finder sted i byen Uwajima hen over tre dage fra den 22. til den 24. juli. Festivalen blev grundlagt tilbage i 1702 og består egentlig af to festivaler, der falder på samme tid: Warei-festivalen og Uwajima Ushi-oni Matsuri, der er navngivet efter enorme kreationer kaldet ushi-oni, som kan oversættes til "okse-dæmon". Ushi-oni er dog også navnet på en yokai, men i 1967 introducerede man konceptet med at bære kvægagtige figurer rundt under festivalen, og disse er ligeledes kendt som ushi-oni og fungerer i dag som festivalens hovedattraktion og vartegn.

I Uwajima har man nemlig en lang tradition med tyrekampe, som man derfor hylder under Warei Taisai Uwajima Ushi-Oni Matsuri, hvor over 20 ushi-onier bliver båret rundt i byens gader på festivalens sidste dag, hvor man tilmed kan opleve, at ushi-onierne "duellerer", når de bliver vædret mod hinanden. Særligt denne begivenhed tiltrækker mange besøgende, men generelt er festivalen populær, og der bliver derfor fyldt med mennesker i Uwajima, når den udspiller sig - især hvis det foregår på en weekend. På festivalens første dag kan man nyde den festlige stemning med madboder, mens man kan se de enorme ushi-onier udstillet rundt omkring i byen. På den anden dag kan man overvære en parade med mindre ushi-oni, ligesom der er danseoptog og fyrværkerishows.

Warei Taisai Uwajima Ushi-Oni Matsuri foregår primært i området vest for Uwajima station. 

Total Page Visits: 194 - Today Page Visits: 1