Kabushima-helligdommen

Helligdom kendt for sin mågekoloni

Om stedet

Ved byen Hachinohe lå engang en ø kaldet Kabushima, hvor man i 1269 opførte en helligdom kendt som Kabushima-helligdommen, hvor fiskere blandt andet kom for at bede om godt vejr og beskyttelse fra guderne, når de begav sig ud på havet. Til trods for at Kabushima endnu omtales som en ø, så blev denne under Anden Verdenskrig knyttet til fastlandet, så der i dag er tale om en halvø, som man både kan gå og køre til via veje, der løber frem til Kabushima-helligdommen.

I dag er Kabushima desuden mest kendt for at være ynglested for en hel koloni af japanmåger, der i hundredvis flokkes omkring Kabushima-helligdommen, hvor man således kan komme tæt på mågerne, hvis klatter sågar siges at bringe held, hvis man bliver ramt af dem. Selvom der er tale om en ældgammel helligdom, så er den nuværende dog temmelig ny, idet bygningerne brændte ned i 2015, hvorefter det tog fem år at genopføre helligdommen igen, fordi man måtte tage højde for de ynglende måger i området.

 

 Find vej

Kabushima ligger 1 kilometer fra Same station.