Matsunoo Taisha

Helligdom med smukke haver og en hellig kilde

Om stedet

Matsunoo Taisha (også kaldet Matsuo Taisha) er en shinto-helligdom beliggende i Kyoto ved foden af Arashiyama-bjerget. Hér blev den ifølge legenden grundlagt i 701 og blev udstykket i 794, da en nobel herre så en skildpadde svømme rundt i den lille kilde, som endnu er en del af helligdommen den dag i dag, og på grund af historien bag dens grundlæggelse er her da også mange skildpadder - både levende såvel som afbildninger. Matsunoo Taisha er desuden kendt for sin brygning af sake, og sakeproducenter besøger fortsat helligdommen for at hente vand fra den hellige kilde, som de så anvender i produktionen af deres egen sake i håbet om, at det vil få det til at smage bedre og føre til bedre salg.

Der er tale om en af Kyotos ældste shinto-helligdomme, og hovedbygningen fra 1397 er blandt de ældste bygninger i byen, men nu om dage er det dog ikke selve helligdommen, der trækker flest besøgende til, men derimod de tre tilhørende japanske haver, der er kendte for deres arkitektoniske udformning med klippestykker, damme, græsarealer, buske, blomster og træer. Disse er blevet designet af landskabsarkitekten Mirei Shigemori og blev tilføjet til helligdommen i 1975. 

 

 Find vej

Matsunoo Taisha ligger få hundrede meter fra Matsuo Taisha station.

Total Page Visits: 603 - Today Page Visits: 2