Tateriko Jinja

En isoleret helligdom i Kii-bjergene

Om stedet

Tateriko Jinja er en shinto-helligdom beliggende i Kii-bjergene i Nara-præfekturet. Hér blev den grundlagt omkring år 800, og selvom der er tale om en temmelig isoleret helligdom, så har japanere fra hele landet besøgt Tateriko Jinja gennem hele historien, idet helligdommen blandt andet er dedikeret til guden for ild. Folk, der har arbejdet med ild, har derfor besøgt helligdommen for at bede for eventuelt at forhindre, at deres hverv ville resultere i en brandulykke.

Tateriko Jinja er dog dedikeret til flere guder, og derfor består grunden også af flere helligdomme, men et af de mest kendte steder er imidlertid en passage bestående af torii-porte. Disse er nemlig lavet af nøgent træ og går på en måde i et med de naturlige omgivelser bestående af træer, hvilket er en sjældenhed, eftersom passager med torii-porte som regel er malet røde eller orange for at skræmme det onde på flugt. Dette er derfor også et syn, som nu om dage trækker mange besøgende til.

 

 Find vej

Tateriko Jinja ligger temmelig langt fra den nærmeste station, så de fleste besøger stedet i bil, og så er der sågar hoteller i nærheden, hvor man kan overnatte. Fra Koyasan station går der dog busser til helligdommen, og turen derfra tager 40 minutter.