I byen Tomioka i Gunma-præfekturet blev Japans første moderne silkemølle opført i 1872. Der var tale om en 5,5 hektar stor fabrik af mursten designet af den franske ingeniør Paul Brunat, hvor man opdrættede silkelarver og udvandt den rene silke fra deres pupper, hvilket gjorde Tomioka til Japans hovedsæde for silkeproduktion, der blev en af de mest eftertragtede handelsvarer med udlandet i denne periode.
Silkelarvernes æg blev opbevaret i et menneskeskabt hulekammer som Arafune Fuketsu i udkanten af Tomioka, hvor temperaturen konstant befandt sig omkring frysepunktet, så det var muligt at udskyde udklækningen af æggene ved at holde dem nedkølet, hvorved man kunne opdrætte larver året rundt og således holde produktionen af silke i gang. Grotten kunne huse millioner af æg, men den japanske silkeproduktion blev dog aldrig nogen økonomisk succes, så staten valgte at privatisere silkemøllen i Tomioka, der skiftede ejer et par gange, før den lukkede ned i 1987.
I stedet for at rive fabrikken ned valgte man dog at bevare den, hvilket førte til, at silkemøllen blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv i 2014, hvilket inkluderede Arafune Fuketsu, der dog ikke er andet end en ruin, eftersom de bygninger, der engang stod på grunden, er gået tabt i tiden. Der er heller ingen offentlig transport i nærheden af stedet, som man kun kan komme til med bil eller taxa.