Iwami Ginzan-sølvminen

Iwami Ginzan-sølvminen

Iwami Ginzan-sølvminen ligger i Shimane-præfekturet og var ikke blot Japans største sølvmine - den var også aktiv i knap 400 år fra 1526 til 1923, hvor minen blev lukket, da man opgav at finde mere sølv. Minen havde sin storhedstid i 1600-tallet, hvor Japan stod for en tredjedel af verdens sølvproduktion, hvilket også var grunden til, at sølv var en populær handelsvare, selvom sølvet fra minen primært blev anvendt til at fremstille japanske mønter. Disse fungerede dog både som national og international valuta, idet sølv var eftertragtet på verdensmarkedet.

Sølvet fra Iwami Ginzan-sølvminen var kendt for at være af god kvalitet og blev markedsført under navnet Soma-sølv - opkaldt efter den daværende by, der blev betegnet som et sølvkongerige. Og selvom minen nu er taget ud af drift, så eksisterer den fortsat som en velbevaret ruin, så folk har mulighed for at besøge dette historiske sted, som i 2010 blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv. En stor del af den gamle minelandsby, Omori, har tilmed fået lov at stå intakt som et klassisk eksempel på en japansk landsby med traditionel arkitektur, og med på listen over verdensarv kom derfor også flere bevaringsværdige bygninger og landarealer svarende til over 500 hektar.

Iwami Ginzan-sølvminen ligger ret øde, men man kan komme dertil med bus fra Oda-shi station og Nima station, hvilket er en tur på omkring en time.

Total Page Visits: 135 - Today Page Visits: 1