I 1592 invaderede Japan Koreahalvøen, da Toyotomi Hideyoshi sendte sine styrker afsted for at overtage Korea og Kina under en invasion, som endte med at vare i over seks år, før man til sidst valgte at opgive. I løbet af denne periode omkom over 100.000 japanske soldater, men det var intet sammenlignet med tabet af koreanere og kinesere, der menes at have rundet over en million individer, hvoraf mange af disse var civile - kvinder såvel som mænd, og børn såvel som ældre.
For at bevise deres fremgang på slagmarken sendte de japanske tropper sågar afhuggede ører og næser tilbage til Japan, hvor disse blev anset som et fysisk bevis på deres bedrift, fordi det krævede for meget plads at fragte hele hoveder. Af den grund var der også nogle japanere, som snød ved at skære næser og ører af folk, som fik lov at leve, hvorved mange koreanere og kinesere manglede både ører og næser efter invasionens afslutning. Næserne og ørerne blev konserveret i salt og bragt til Japan ombord på skibe, og hér blev de med tiden samlet i Kyoto, hvor man dannede en bakke kendt som Hanazuka, hvilket kan oversættes til "næsehøjen". Denne skiftede dog senere navn til Mimizuka, hvilket derimod betyder "ørehøjen", og denne eksisterer stadig den dag i dag som et levn fra et af de mest bestialske kapitler i Japans historie, idet denne bakke altså blev til med brug af mere end 50.000 ører og næser fra koreanere og kinesere.
Mimizuka blev anlagt med det formål at stede ofrene for invasionen til hvile, og i dag fungerer bakken da også mest som et gravmonument, men det er ikke umiddelbart til at se, at der er tale om et historisk sted, idet Mimizuka befinder sig i et beboelsesområde. Den nærmeste station er Shichijo station, der ligger omkring 400 meter væk.