Enryakuji

EnryakujiEnryakuji er et buddhistisk tempel beliggende på Hieizan-bjerget uden for Kyotos nordvestlige grænse. Stedet er blandt andet hovedsædet for Tendai-sekten og blev grundlagt i 788, hvor man dengang oplærte munke ved at holde dem isoleret fra omverdenen i årevis og under streng disciplin oplære dem i den buddhistiske lære. Enryakuji var blandt andet i besiddelse af en hær af krigermunke, hvilket førte til et angreb på templet i 1571, hvor Oda Nobunaka fik ødelagt bygningerne og dræbt de tilknyttede munke. Templet blev dog genopbygget henover de kommende årtier, og det er disse bygninger, der den dag i dag stadig står på grunden, hvor de befinder sig spredt over et enormt område på bjerget. Templet er opdelt i tre komplekser, hvor to af disse, Saito og Todo, befinder sig inden for rimelig gåafstand fra hinanden (cirka 20 minutter), mens den tredje sektion, Yokawa, står isoleret omkring halvanden times gang længere borte. Alternativt kan de tre tempelafdelinger besøges samlet via en tilknyttet busforbindelse. Enryakuji blev sammen med 16 andre religiøse grunde i Kyoto-området optaget på UNESCOs liste over verdensarv i 1994, selvom det faktisk befinder sig i Shiga-præfekturet.

Hieizanbjerget ligger på grænsen mellem Kyoto- og Shiga-præfekturet. For at komme frem til templet kan man tage svævebaner fra begge sider. Fra Kyoto-siden er Yase Hieizan station nærmest svævebanen, mens det fra Shina-siden er Hieizan Sakamoto station. Der går også busser til tempelgrundene fra Kyoto station, hvilket tager omkring en time.

Total Page Visits: 396 - Today Page Visits: 1