Shimogamo-helligdommen

Shimogamo-helligdommenShimogamo-helligdommen, hvis officielle navn er Kamo-mioya-helligdommen, er en shinto-helligdom beliggende i det nordlige Kyoto. Den blev oprindeligt grundlagt i den 6. århundrede og dermed Kyotos ældste shinto-helligdom og samtidig en af Japans ældste, hvilket blandt andet førte til, at stedet blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv sammen med 16 andre templer og helligdomme i Kyoto i 1994. Sammen med Kamigamo-helligdommen nogle kilometer nordpå kaldes de to helligdomme tilsammen for Kamo-helligdommene. Hvert år den 15. maj holder disse en af Kyotos tre største festivaler, når et optog bevæger sig fra det gamle kejserpalads i Kyoto til Shimogamo-helligdommen og videre til Kamigamo-helligdommen. Det menes, at Shimogamo-helligdommen blev grundlagt 100 år før Kamigamo-helligdommen, men bygningerne på de to grunde blev opført i samme periode. De nuværende strukturer er dog rekonstruktioner og restaurationer af de originale bygninger.

Shimogamo-helligdommen ligger på en enorm grund og består af flere bygninger med en tilhørende ældgammel skov, der fylder omkring 120.000 kvadratmeter, hvor nogle af træerne skulle være mere end 600 år gamle. Helligdommen befinder sig 6 kilometer fra Kyoto station. Den nærmeste station er Mototanaka station, hvorfra der er cirka et kvarters gang.

Total Page Visits: 324 - Today Page Visits: 1