Edo-Tokyo Museum

Edo-Tokyo MuseumEdo-Tokyo Museum er et museum i Tokyo, der viser transformationen af byen fra dengang den hed Edo i begyndelsen af 1600-tallet frem til den blev gjort til Tokyo i slutningen af 1800-tallet og helt frem til det 20. århundrede. De primære udstillinger består af miniature-modeller, der viser, hvordan livet i Tokyo så ud før i tiden, men herudover er der også større modeller af bygningsværker såsom broen Nihonbashi og Ryoungaku, der engang var Japans højeste bygning, indtil den blev revet ned efter Kanto-jordskælvet i 1923. Det er også muligt for besøgene at se autentiske indretninger af private hjem, offentlige bygninger og butikker, som de så ud før i tiden. Museet udstiller ligeledes effekter, der har været en del af tilværelsen i fortiden, såsom biler, en telefonboks og et åg, man som gæst kan prøve at bære, så man kan få fornemmelsen af, hvor hårdt det var at slæbe rundt på sådan et. Det er også muligt at nyde koncerter, når musikere indtager en scene og spiller på traditionelle instrumenter. Museet åbnede i 1993 sammen med søstermuseet Edo-Tokyo Open Air Architectural Museum, der som navnet antyder er et udendørs museum, hvor man kan vandre rundt blandt gamle bygninger, der engang har stået i Tokyo.

Edo-Tokyo Museum ligger kun få hundrede meter fra Ryogoku station.

 

Total Page Visits: 377 - Today Page Visits: 1