Shishi Iwa

En klippe med form som et løvehoved

Om stedet

Shishi Iwa betyder direkte oversat "løveklippe", og der er netop tale om en stor klippe, der fra visse vinkler ligner en løve med åben mund. Denne ligger ved kysten i byen Kumano og er blevet til efter flere års erosion som følge af vind og havvand, hvilket altså har skabt dens karakteristiske udseende, der er mest tydeligt, når man betragter klippen fra siden, og fra den rette vinkel kan man på nogle tidspunkter af året være så heldig at se solen gå ned imellem dens åbne gab. Shishi Iwa minder om en af de løvestatuer, der normalt vogter helligdomme, og derfor er den faktisk tilknyttet en helligdom som dennes officielle vogter, selvom den befinder sig flere kilometer fra byen.

Klippen har en højde på 25 meter, og da Kumano-pilgrimsruten i 2004 blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv, inkluderede dette Shishi Iwa, der i forvejen havde status som et naturmonument, hvilket den fik i 1935 sammen med de nærliggende klipper kendt som Onigajo.

 

 Find vej

Shishi Iwa ligger en halv kilometer fra Kumanoshi station.