Kokoen

KokoenKokoen er en japansk have beliggende i Himeji lige ved siden af byens historiske borg, som man derfor har udsigt til. Der er tale om en forholdsvis ny have, idet den blev åbnet i 1992 for at fejre 100 års jubilæet for byens grundlæggelse. Selve haven er dog designet med udgangspunkt i den landskabsarkitektur, der blev anvendt i det feudale Japan, hvilket vil sige, at man finder alt lige fra karpedamme til bambuslunde og sågar et mindre vandfald. Der er desuden ikke tale om en enkel have, idet den består af ni selvstændige sektioner på et 3,5 hektar stort område, som før i tiden lagde grund til de bygninger, der husede borgens ejere samt dennes samuraier. De ni mindre haver er anlagt på forskellig vis, så besøgende får en ny oplevelse, for hver gang de bevæger sig fra en have til en anden. Disse er også udformet således, at de tager sig forskelligt ud alt efter årstiden, så man på den måde kan få et varieret indtryk af det samme sted. Med til haven hører en såkaldt soju-an (et te-hus), hvor gæster har mulighed for at nyde en kop grøn te på traditionel vis.

Kokoen ligger cirka 1 kilometer fra Himeji station. Til fods vil det tage cirka et kvarter at gå dertil.

 

Total Page Visits: 347 - Today Page Visits: 1