Senganen

SenganenSenganen – også kendt som Isoteien – er en 5 hektar stor landskabshave beliggende i Kagoshima. Hér blev den etableret af Shimazu-klanen i 1658 og var privatejet frem til 1949, hvor den blev overdraget til Kagoshima by, der dog valgte at donere den tilbage til Shimazu-familien i 1957, og der er således tale om en privatejet have, der ikke desto mindre er åben for offentligheden. Senganen er blandt andet kendt for at anvende Kagoshima-bugten og Sakurajima som baggrundsscenarium, men selve haven byder også på smukke landskaber med brede stier, store græsarealer, træer, buske og nogle karakteristiske stenlanterner. Herudover er der også flere traditionelle bygninger i Senganen, hvoraf flere af disse stammer fra slutningen af 1800-tallet, hvilket blandt andet inkluderer Shimazu-klanens gamle residens. Haven lagde desuden grund til et stort industrikompleks, der blev opført som et af de første af slagsen, da Japan i samme periode gik ind i den industrielle tidsalder, men kun få bygninger er endnu tilbage, og disse blev sammen med et par bevarede fundamenter i selve Senganen optaget på UNESCOs liste over verdensarv i 2015.

Der løber en jernbane langs Senganen, men den nærmeste station ligger alligevel over 2 kilometer fra. Fra Kagoshima bymidte går der dog busser til Senganen, og turen tager mellem en halv til en hel time afhængig af linje. 

Total Page Visits: 81 - Today Page Visits: 1