Chishakuin

Chishakuin

Chishakuin er et buddhistisk tempel beliggende i  Kyoto, hvor det blev grundlagt i 1601. I årene efter blev grunden udvidet, så der nu om dage er tale om et større kompleks, men templet har dog været raseret af flere brande gennem tiden, og ingen af dets bygninger er derfor originale. Flere af dem er endda temmelig nye, idet disse blev opført i slutningen af 1900-tallet, hvilket inkluderer hovedbygningen, der brændte ned i 1882, hvorefter den først blev genopført i 1975.

Man har imidlertid formået at bevare flere historiske malerier, der har status som nationalskatte og kulturskatte. Disse findes nu udstillet i et såkaldt skatkammer, der blev åbnet i 2023. Chishakuin er desuden kendt for sin flere hundrede år gamle landskabshave, som mange kommer for at nyde synet af, idet den har ry for at være blandt de smukkeste i Kyoto, og herudover er templet også i besiddelse af en stenhave.

Chishakuin ligger 700 meter fra Shichijo station.

Total Page Visits: 27 - Today Page Visits: 1