Gotokuji

Tempel kendt for sine mange kattefigurer

Om stedet

Gotokuji er et buddhistisk tempel beliggende i Setagaya-distriktet i Tokyo. Templet blev grundlagt i 1480 i området, hvor Setagaya-borgen engang befandt sig, men denne blev senere forladt og revet ned, så templet i dag ligger i et boligkvarter. Nogle af templets bygninger kan dateres tilbage til 1600-tallet, men der findes dog også en tre-etagers pagode, der blev opført så sent som i 2006, og på denne optræder blandt andet udskæringer af katte.

Gotokuji siges nemlig at være stedet, hvor den japanske lykkekat Maneki-neko har sin oprindelse, idet den lokale fyrste Ii Naokata blev ledt til templet af en kat under et tordenvejr, hvor han blev betaget af at lytte til munkenes bøn. Han valgte derfor at omdanne katten til et tilbedelsesobjekt, og således opstod figuren Maneki-neko, og derfor er der også mange af disse at finde ved templet, eftersom der er en hel sektion dedikeret til disse, som desuden har ført til, at Gotokuji også er kendt som kattetemplet, idet her også er levende katte.

 

 Find vej

Gotokuji ligger få hundrede meter fra Miyanosaka station.