Hokekyoji

HokekyojiHokekyoji er et buddhistisk tempel beliggende i Ichikawa i Chiba-præfekturet. Templet blev grundlagt i 1260, men de nuværende bygninger er dog ikke nær så gamle, idet disse blev opført efter år 1500. Disse inkluderer blandt andet en fem-etagers pagode fra 1622, der har status som kulturskat, samt en port, der kom til så sent som i begyndelsen af 1900-tallet. Hokekyoji er dog mest kendt for at være i besiddelse af to nationalskatte i form af to manuskripter, der blev skrevet kort efter templets grundlæggelse, hvilket gør disse dokumenter over 700 år gamle. Disse vises kun frem for offentligheden én gang årligt, hvilket sker på Japans Kulturdag den 3. november. Fordi området omkring templet er fyldt med kirsebærtræer, så er der også mange, der vælger at besøge det, når disse springer ud i løbet af foråret.

Hokekoji ligger kun 250 meter fra Keisei Nakayama station, der dog er en del af en privatejet toglinje. Shimosa Nakayama station er en del af Japan Railways og ligger yderligere 250 meter væk.

 

Total Page Visits: 227 - Today Page Visits: 1