Katsuoji

Katsuoji er et buddhistisk tempel beliggende nord for Osaka. Hér blev det grundlagt i 727 og blev senere navngivet Katsuoji, hvilket kan oversættes til "den sejrende konges tempel", da man hér valgte at bede for Kejser Seiwas helbred, idet han på dette tidspunkt var syg, men efterfølgende fik det bedre. Nu om dage staves Katsuoji imidlertid med tegnet for "hale" i stedet for tegnet for "konge" - to ord med samme udtale. Siden da har Katsuoji tiltrukket folk, der kommer for at bede om en eller anden form for gevinst i livet, og derfor er templet også et sted, hvor mange vælger at ofre daruma-dukker, der siges at bringe held.

Templet består i dag af flere forskellige bygninger, der er kendte for deres røde farver, men ingen af dem er dog originale, eftersom templet blev ødelagt i 1184 og genopført i 1188. Det blev senere renoveret i begyndelsen af 1600-tallet, hvor de fleste af de nuværende strukturer blev opført. Med til templet hører desuden nogle søer samt små naturarealer med træer, der gør stedet ekstra populært om efteråret, når disse skifter farve.

Katsuoji ligger afsides fra byområder, og der er derfor ingen station i nærheden. Fra Senri Chuo station går der dog busser dertil, og turen tager en halv time. 

Total Page Visits: 322 - Today Page Visits: 1