Negoroji

Negoroji er et buddhistisk tempel beliggende i Wakayama-præfekturet, hvor det blev grundlagt i 1130. Templet blev gjort til hovedsæde for den nye Shingon-buddhisme (Shingi Shingon) som en modbevægelse mod Shingon-buddhismen, som blev praktiseret på det nærliggende Koya-bjerg. I de kommende hundrede år blev templet udvidet, så det bestod af et enormt kompleks på over 4 millioner kvadratmeter med flere hundrede undertempler, og det blev særligt kendt for sine krigermunke, som blandt andet deltog i borgerkrige i løbet af 1500-tallet. Dog kunne man ikke forsvare sig mod Toyotomi Hideyoshi, da hans tropper i 1585 invaderede Negoroji-templet, som derfor blev brændt ned, mens mange munke blev dræbt, til trods for at man ellers valgte at overgive sig uden kamp.

Kun enkelte bygninger formåede at stå intakt efter branden, og Negoroji blev genopført i et langt mindre format i 1600-tallet, men de fleste af de nuværende strukturer stammer dog fra 1800-tallet. Blandt de bygninger, som klarede sig igennem branden i 1585 er blandt andet en pagode fra 1547, der allerede i 1899 fik status som nationalskat. Med en højde på 40 meter er det Japans højeste pagode af typen taho-to og derfor også templets vartegn.

Nagoroji ligger 5 kilometer fra de nærmeste stationer. Fra Iwade station går der dog busser til templet, og turen dertil tager 10 minutter.

Total Page Visits: 34 - Today Page Visits: 1