Tofukuji

TofukujiTofukuji er et zen-buddhistisk tempel beliggende i Kyoto, der er et yndet rejsemål for japanere, turister og fotografer i efteråret, idet man hér kan opleve nogle af landets flotteste efterårsfarver, når træerne i templets haver skifter farver og indtager varme og gyldne nuancer. Disse kan blandt andet nydes fra en gangbro kaldet tsutenkyo, der ligesom resten af tempelgrundene er fyldt med mennesker i denne periode af året. Dette er en af de to dele af templet, der koster penge at besøge. Resten af tempelgrundene er frit tilgængelige døgnet rundt og består blandt andet landets ældste zen-port, der kan dateres tilbage til 1425. Andre bygninger er lige så gamle og er således nogle af de få overlevende eksempler på original zen-arkitektur i Japan. Disse blev opført, da templet brændte ned i det 15. århundrede. Rekonstruktionen af templets hovedbygning og dennes haver er dog af nyere dato. Tofukuji blev grundlagt i 1236, og dets navn er en kombination af navnene på Naras to store templer, Todaiji og Kofukuji. I templet finder man desuden det andet største maleri af Buddha, hvilket dog sjældent bliver vist frem for offentligheden.

Den nærmeste station er Tofukuji station, hvorfra det tager cirka 10 minutter at nå frem til templet.

Total Page Visits: 239 - Today Page Visits: 1