Japan er hverken dækket af det gule eller blå sygesikringskort, så det er en god ide at anskaffe sig en rejseforkring, der dækker, hvis uheldet er ude, eftersom man som turist heller ikke er dækket af den japanske sygeforsikring og derfor skal betale fuld pris for konsultation og behandling. Når man bestiller en rejseforsikring, skal man vælge den udgave, der kaldes for “verden”, hvor USA enten er eller ikke er inkluderet alt efter forsikringsselskab, hvilket lige meget hvad er irrelevant, men det kan dog have betydning for prisen, som man derfor bør undersøge hos forskellige selskaber, da der kan være mange penge at spare. Man kan vælge en enkeltrejseforsikring eller en årsrejseforsikring, men sidstnævnte kan altså kun betale sig, hvis man inden for et år vælger at rejse til andre lande inden for kategorien “verden”.
Japan er ikke med i Schengen-traktaten, så er man på nogen form for medicin er det en god ide at undersøge, om det kræver tilladelse at medbringe dette til Japan, hvor der er særlige regler for både euforiserende og beroligende stoffer. Som udgangspunkt må man medbringe receptpligtig medicin, der svarer til en måneds forbrug, og hvis man ønsker at medbringe mere skal man have en skriftlig medicinattest, hvilket man bør anskaffe i god tid før ens rejse. Visse medikamenter kræver dog skriftlig dokumentation lige meget hvad, og mangler man dette, kan man risikere at få konfiskeret sin medicin i lufthavnen i Japan. En oversigt over regler vedrørende medbringning af medicin til Japan er tilgængelig på Den japanske ambassades hjemmeside, og de kan desuden give svar på ens spørgsmål, hvis der er noget, man er i tvivl om.
Som turist kan man med et gyldigt dansk pas rejse visumfrit til Japan i 90 dage, så skal man på en almindelig kort ferie, er det derfor ikke nødvendigt med et visum og man slipper således for den temmelig bøvlede ansøgningsproces. Denne skal man imidlertid igennem, hvis man derimod skal på en længere tur, der altså varer over tre måneder, eller hvis man har tænkt sig at arbejde eller studere i Japan uanset opholdets længde. Dog tæller almindelige forretningsrejser ikke med. Man bør i så fald sende sin ansøgning i god tid hos den japanske ambassade eller konsulat i Danmark, så man er sikker på, at denne kan nå at blive godkendt før man skal i Japan, hvor man vil få udleveret et opholdskort. Som turist skal man derimod være i besiddelse af sit pas, imens man rejser rundt i Japan. Under ankomst til Japan vil alle desuden få taget fingeraftryk og billede af deres ansigt.
Hvis man som turist har tænkt sig at leje en bil i Japan, skal man være opmærksom på, at japanerne kører i venstre side. Det vil sige, at førersædet befinder sig til højre i langt de fleste biler, så hvis man ikke før har prøvet dette, kan det kræve lidt tilvænning. For at kunne køre bil i Japan skal man derfor også anskaffe sig en international køretilladelse hjemmefra, hvilket gøres ved, at man møder op hos bogerservice i sin kommune med sit normale kørekort og et kørekortfoto. Den internationale køretilladelse vil da blive udstedt som et såkaldt internationalt kørekort, man skal bringe med sig til Japan sammen med sit almindelige kørekort. Dette er gældelse i et år og koster et lille gebyr. Har man ikke et kørekort, og har man ikke tænkt sig at køre bil i Japan, er det naturligvis fuldkommen unødvendigt at anskaffe sig en international køretilladelse.
Det er ikke kun tasken, der skal pakkes, når man skal til Japan. Det kan nemlig også være en god ide at fylde sin telefon med nogle praktiske apps, så ens rejse bliver lettere. Man kan eksempelvis downloade et offlinekort, så man undgår at bruge mobildata, imens man opholder sig i Japan. Der findes også transportapps såsom NAVITIME og JapanTransit, hvilket svarer til den danske Rejseplanen, hvor man kan undersøge togtider og få oplyst billetpriser. Hvis man helt vil undgå at benytte mobildata i Japan, så kan man også downloade apps, der giver en mulighed for at anvende offentlige hotspots såsom Japan Connected-free Wi-Fi, og hvis man ikke forstår japansk, kan man også downloade oversættelsesapps, så man kan tage billeder af skilte eller sågar få disse til at oversætte, når man taler med japanere. Kan man ikke lige yenkursen i hovedet, kan en valutaomregner også være praktisk at bruge.
Man bør aldrig rejse til et andet land uden først at læse om dets etikette og regler – først og fremmest fordi man kan risikere at bryde loven grundet uvidenhed, men også fordi det giver et dårligt indtryk af turister og dermed udlændinge, hvis de ikke ved, hvordan de skal opføre sig i den kultur, som de selv vælger at besøge. Japan er et fjernt og fremmed land, så det er en god ide at sætte sig ind i, hvordan det japanske samfund adskiller sig fra ens eget, så man kan vise dette respekt ved at følge de japanske regler – både de skrevne og uskrevne. Man kan naturligvis ikke læse hele den japanske lovgivning og lære at tænke som en japaner, men man kan i det mindste læse om generel opførsel, så man er klædt på til at udvise en korrekt eller i det mindste acceptabel adfærd, når man er i Japan.
I Japan findes der forskellige rejsepas, der giver fri transport hos et bestemt rejseselskab i en bestemt periode. Der findes både regionale rejsepas samt et nationalt et af slagsen i form af Japan Rail Pass, hvilket dog er blevet så dyrt, at det ikke længere kan betale sig. Man bør derfor undersøge muligheden for regionale rejsepas i den del af Japan, som man har tænkt sig at besøge, da der kan være mange penge at spare på fri transport. Man skal dog være opmærksom på, hvor ens rejsepas gælder, så man ikke bevæger sig uden for denne zone. Man kan også vælge de japanske rejsekort, hvis man har tænkt sig at rejse meget lokalt i de japanske storbyer. Men med disse betaler man for sine rejser, hvorved man skal til at bekymre sig om rejseudgifter, hvorimod et rejsepas er betalt på forhånd. Et sådant kan bestilles hjemmefra, så man får en voucher, der skal indløses under ens ankomst til Japan.
For at få indrejsetilladelse i Japan, skal man udfylde indrejsedokumenter, hvor man blandt andet bekræfter, at man ikke har været dømt for en forbrydelse i eller uden for Japan, ligesom man skal erklære, hvis man medbringer ulovlige effekter ind i landet, så disse kan blive konfiskeret ved ankomst. Hvis man vælger at lyve, og dette bliver opdaget, vil det ikke blot føre til, at man afvises i lufthavnen, men samtidig bliver politiet inddraget. Ombord på flyet til Japan vil personalet uddele indrejsedokumenter, som man også kan udfylde i lufthavnen. Her skal man blandt andet angive på hvilket hotel, man skal bo, ligesom man skal skrive pasnummer, så begge dele skal man altså vide. Dog er det meget nemmere at udfylde indrejsedokumenterne elektronisk, hvilket kan gøres hjemmefra ved at benytte Visit Japans hjemmeside, hvor man så får en QR-kode, som skal scannes i lufthavnen.
Det kan virke ironisk, at et højteknologisk samfund som Japan endnu benytter sig af kontanter som det primære betalingsmiddel, men det skyldes slet og ret, at der er en tradionel værdi knyttet til kontanter, som derfor er det eneste, man kan betale med mange steder, selvom en del butikker efterhånden har taget kontantløs betaling til sig. Det er dog svært at klare sig med brug af et udenlandsk kreditkort alene i Japan, så det anbefales, at man medbringer valuta hjemmefra, selvom dette også kan hæves i Japan, hvor udbredelsen af hæveautomater dog er begrænset. Ved mange seværdigheder tager man kun imod kontanter, hvilket især er tilfældet ved templer og helligdomme, og i busser kan man kun betale med mønter eller med japanske rejsekort, så generelt er det så indviklet at finde rundt i, hvor man kan bruge sit kreditkort, at det altid er nødvendigt at have kontanter på sig.
Spændingen i Japan er 100-110 volt, mens den i Danmark er på 230. I Danmark benytter man derfor C-stik, hvorimod man i Japan anvender A-stik, der er kendetegnet ved at være flade frem for runde. Det er således nødvendigt med en adapter til ens elektriske apparater, hvis man vil kunne bruge dem i Japan, hvor stikkene altså er anderledes. Har man en amerikansk adapter vil den kunne bruges, men ellers kan man købe en hjemmefra, eller når man er ankommet til Japan, hvor det dog kan være svært at opstøve en sådan.